kapitel2-dk

2.  Planlægning af patienttransport med fly

Fra alarmcentralen,

SOS International

Alment

 


I dette kapitel vil der blive lagt vægt på flytransport af patienter med - og følger efter - akut sygdom. Flytransport af handicappede og kronisk syge vil blive behandlet i kapitel 5.


 

Hovedparten af patienter, der bliver hjemtransporteret med fly til Skandinavien, er ferierejsende, og oftest fra de store feriemål i Sydeuropa. Flere og flere rejser dog langt, både i forbindelse med ferie og arbejde. Derfor bliver hjemtransporter fra fjernere rejsemål stadig hyppigere.


 

Langt de fleste patienter færdigbehandles hos læger eller på sygehuse på skadestedet og kan hjemrejse som raske.


 

Ikke hastende hjemtransport fra udenlandsk sygehus til hjemsygehus er derfor det mest normale.


 

Hjemtransport med kort tidsramme er ofte nødvendig, hvis man vælger at transportere patienten hjem til behandling.


 

Akut hjemtransport er kun nødvendig i få tilfælde. Det drejer sig da for det meste om transport af dårlige patienter fra steder uden eller med meget dårlige behandlingsfaciliteter. I forbindelse med disse trans-porter anvendes ofte ambulancefly.


 

Flytning af patienter i udlandet til primærbehandling kan komme på tale ved dårlige patienter på fjerne steder uden behandlingsfaciliteter. Man benytter da ofte lokale ambulanceflyselskaber, der med relevant læge- og sygeplejeledsagelse kan evakuere patienten til nærmeste sted med rimelige behand-lingsfaciliteter.



 

 

Assistanceorganisationer


 

Nogle transporter organiseres ved at patienten og den behandlende læge selv tager kontakt til flyselskabet og aftaler transporten.


 

De fleste patienttransporter planlægges og gennemføres dog af større assistanceorganisationer, der har opbygget det fornødne erfaringsgrundlag og kontaktnet, ligesom de har medicinsk personel tilknyttet med henblik på vurdering af transporterne og ledsagelse af patienterne. Medarbejderne skal udover at foretage den detaljerede planlægning af selve transporten sørge for, at patienten har sit pas til hjemrejsen, sørge for forlængelse af visa, der er udløbet m.m.

Assistanceorganisationens arbejde er teamwork mellem mange faggrupper.


 

En minutiøs planlægning af transporten er en forudsætning for en vellykket gennemførelse.



 

 

Den lægelige vurdering af patienten


 

Kontaktlægefunktionen

Hvis det ikke drejer sig om helt banale lidelser, er det nødvendigt med en lægelig vurdering, inden der tages stilling til, hvordan og hvornår patienten må transporteres.

Denne vurdering foretages af erfarne læger, der er tilknyttet assistanceorganisationerne – normalt kaldet kontaktlæger - og som udover deres transportmedicinske viden, også behersker de aktuelle sprog.


 

Indhentning af oplysninger

Det er kontaktlægens opgave ved hjælp af telefon, internet, telefax o.l. at skaffe sig det bedst mulige overblik over patientens tilstand og ud fra dette træffe beslutning om, hvornår og hvorledes patienten skal transporteres.


 

Hvis patienten ikke er indlagt, er der oftest kun èn læge, der tager sig af patienten, hvilket letter ind-hentningen af oplysninger.

Hvis patienten er indlagt på et større hospital med rimelig standard, er det som regel let at få relevante og korrekte oplysninger fra de behandlende læger. Hvis patienten ligger på et mindre hospital med ringe undersøgelsesfaciliteter eller måske med dårligt uddannede læger, kan det være vanskeligt at indhente de nødvendige oplysninger.


 

Ofte kan det være svært at komme i kontakt med en læge, der kender patientens tilstand tilstrækkeligt.

I disse tilfælde kan kontaktlægen også benytte oplysninger fra det øvrige personale på hospitalet, patienten selv, rejseledere eller måske pårørende for at danne sig et bedre billede at patientens tilstand.


 

Det er en god ide at spørge patienten, om denne føler sig i stand til at gennemføre den transport der planlægges. Dette kan afsløre handicap eller skader, som skal indgå i den samlede vurdering.


 

Hvis patienten er indlagt på et mere eksotisk sted, kan sprogbarrierer være et problem. I disse tilfælde kan kontaktlægen ofte få hjælp fra en lokal assistanceorganisation, der har læger med lokalt sprogkundskab.


 

Hvis kontaktlægen ikke føler, det er muligt at få tilstrækkelige oplysninger, eller denne ikke er sikker på rigtigheden af de indhentede oplysninger, kan det blive aktuelt at udsende en erfaren ledsagelæge til at vurdere en dårlig patient på stedet og derfra give de nødvendige oplysninger til kontaktlægen.


 

Vurderingen

Når kontaktlægen har dannet sig et tilstrækkeligt billede af patientens tilstand, afgiver kontaktlægen - normalt i enighed med den behandlende læge - en transportbeskrivelse til assistanceorganisationens medarbejdere. Denne indeholder en total beskrivelse af patienttransporten fra patientens opholdssted til hjemhospital/afleveringssted.


 

En ledsaget transport skal af kontaktlægen ordineres således, at man – inden for rimelige grænser - er i stand til at behandle de komplikationer man kan risikere patienten udvikler undervejs. Dette sikrer kontaktlægen sig i sit valg af transportmiddel, lejring, ledsager(e), udstyr m.m.


 

Assistanceorganisationen planlægger ud fra transportbeskrivelsen alle dele af transporten, bl.a. i samarbejde med flyselskaberne.



 

Transportbeskrivelsen


Transportbeskrivelsen kan opdeles i følgende punkter.   

• Transporttidspunkt

• Hovedtransportmiddel

• Lejring

• Ledsagertype.

• Transport til og fra fly

• Transport samt ophold i lufthavne

• Afhentnings- og afleveringssted

• Udstyr



 

 

Transporttidspunkt


Tidligste og evt. seneste tidsgrænse for transport.



Hovedtransportmiddel


Hovedtransportmidlet er rute- eller charterfly og kun i få tilfælde ambulancefly. Ved kortere strækninger kan landtransport med ambulance være aktuel.

Valget af transportmiddel er som oftest en blanding af rimelighed og økonomi. Patientens helbred og helbredelse kommer altid i første række, men hvis en billigere men rimelig transportform ikke påvirker dette, vælges denne.

Langt de fleste patienter tåler transport med rute- og charterfly.


 

Efterfølgende opsummeres de væsentligste argumenter for valg af hovedtransportmiddel:


 

Rutefly:

- Det udbredte rutenet.

- Mulighed for hurtigt arrangeret transport.


 

Charterfly:

- Giver ofte mulighed for, at patienten kan transporteres direkte fra skadested til hjemsted uden

 flyskift.

- Er ofte det billigste flytransportmiddel.


 

Ambulancefly:

Årsagen til at benytte ambulancefly kan deles i ”Medicinsk begrundet ambulancefly” hvor ambulancefly alene er begrundet i patientens medicinske tilstand, og ”Logistisk begrundet ambulancefly” hvor ambu-lancefly er valgt af ikke-medicinske årsager.

Se oversigten kapitel 4.

PTC – Patient Transport Compartment – svarer til ambulancefly

Dette er en fuldt udstyret 6 m2 stor transportkabine med intensivudstyr helt svarende til ambulancefly, som et enkelt flyselskab (Lufthansa) kan tilbyde på langdistanceruter til og fra Frankfurt.

Fordelene er færre mellemlandinger, god plads og en pris, der er ca. halvdelen af ambulancefly på distancen.

Der er dog kun få ruter den kan benyttes på. Endvidere må man normalt regne med, at der skal benyttes ambulancefly fra Frankfurt til endeligt hospital i Europa – og evt. ambulancefly til udrejselufthavnen.


 

 


Lejring


Siddende:

Vælges kun, hvis patienten kan sidde op under hele flyveturen.


Siddende 2 sæder:

Patienter, der f.eks. på grund af høj bengips, ikke er i stand til at bøje knæet, skal have ordineret 2 sæder.

Som ekstra sæde benyttes normalt sædet foran patienten, idet ryglænet lægges forover, således at pt. kan hvile sit ben her. Sådanne patienter opfattes flyvemæssigt som handicappede og bliver normalt sat på specielle handicappladser. Ofte er det mere komfortabelt at sidde på 2 eller 3 sæder side-by-side med det stive ben oppe på sædet/sæderne ved siden af. I så tilfælde er det meget vigtigt at det anføres hvilket ben der er skadet, så der kan reserveres plads i henholdsvis venstre (hø. ben) eller højre side (ve. ben) af flyet. 3 sæder side-by-side er kun mulig på visse fly. For at benytte side-by-side er det dog nødvendigt at patienten kan sidde op – med benet nede og fremad – under start og landing. Dette begrænser muligheden for af bruge side-by-side.


 

Siddende ved start og landing, liggende delvis/liggende på langruter:

For svækkede patienter der skal ud på længere interkontinentale flyvninger, og som er i stand til at sidde op under start og landing samt under turbulens, kan business class eller 1. klasse være at foretrække i stedet for en liggende transport. På alle langruter sidder business class passager på sæder der enten kan lægges delvis (flatbets) eller helt ned (full-flat). På stort set alle 1. klasser kan sæderne lægges helt ned (full-flat).

Det er derfor vigtigt at checke med det enkelt flyselskab, hvilke sæder de kan tilbyde i forhold til patientens tilstand.

Da patienter ikke må være til gene for de øvrige passagerer, kan disse klasser kun benyttes til patienter der ikke kræver egentlig behandling eller pleje på turen. De skal fremtræde normale i psyke, påklædning og må heller ikke lugtmæssigt være til gene.


 

Liggende:

Ved liggende transport med rute- og charterfly er båren normalt placeret bagest i flyet, på 3 x 2  eller  3 x 3 sæder eller hvilende på eget stativ. Båren er forsynet med forhæng og er redt op med madras, lagen og tæppe/dyne samt hovedpude. Patienten er normalt spændt til båren med et selesystem, der inkluderer skulderseler. På flere og flere flyselskaber transporteres patienten nu med hovedet i flyveretningen.

Det er et generelt krav fra flyselskaberne, at en liggende patient skal ledsages af sygeplejerske eller læge.

Hvis børn transporteres på båre skal ledsageren medbringe en speciel børnesele til indspænding på båren.

Liggende over 3 sæder – side-by-side - accepteres ikke.



 

 

Ledsagertype


 

De fleste patienter kan rejse hjem uledsaget og kræver som regel ingen eller kun få ekstraarran-gementer, som f.eks. kørestol i lufthavn. Dette kræver dog at patienten er helt selvhjulpen på flyve-turen – og ikke skal have hjælp fra kabinepersonalet.


 

Som ledsager kan benyttes pårørende, anden ikke-medicinsk ledsager, sygeplejerske, læge eller kom-binationer heraf.

Kontaktlægen skal anføre sygeplejerskes og læges speciale, såfremt dette nødvendiggøres af patien-tens tilstand.


 

Pårørende

Kan ofte benyttes ved lettere sygdom hos i øvrigt raske mennesker. De kan dog aldrig bruges som eneste ledsager ved båretransporter.


 

Ikke-medicinsk ledsager

Ikke-medicinsk ledsager udover pårørende kan generelt ikke anbefales som eneste ledsager.

De må i så tilfælde KUN have ren rejselederfunktion for en helt rask person, der f.eks. på grund af manglende sprogkundskaber ikke er i stand til at klare sig igennem lufthavne.


 

Sygeplejerske

Sygeplejersker må kun anvendes som ledsager ved transport af helt stabile patienter (somatiske såvel som psykiske) hvor eventuel medicinering og behandling klart kan aftales med kontaktlægen i forvejen. Sygeplejersken må således ikke udsendes i sager, hvor det med rimelighed kan forventes, at der skal foretages selvstændig medicinsk vurdering undervejs.


 

Læge

Læger benyttes som ledsager, hvor patientens tilstand nødvendiggør en fortløbende medicinsk vurdering under transporten. Det er lægens ansvar at medbringe passende medicin til behandling undervejs samt før transporten at sikre sig, at eventuelt medbragt udstyr er velfungerende.


 

Læge og sygeplejerske

Benyttes ofte ved dårlige patienter eller patienter, der kræver konstant overvågning. Patienter med risiko for intubationsbehov skal altid være ledsaget af både anæstesilæge og anæstesi/intensiv sygeplejerske.

Disse transporter foregår næsten altid med ambulancefly.


 

Ved transporter, hvor patienten skal overvåges konstant (herunder patienter med psykiske lidelser) og med en samlet transporttid på mere end 6-8 timer, bør der være 2 ledsagere. Dette er også et krav fra flere flyselskaber.



 

 

Foranstaltninger vedrørende ledsagere


 

Vaccinationer

Det anbefales, at ledsagere, der rejser regelmæssigt, konstant er dækket ind med relevante vaccinationer, og som minimum er up-to-date vaccinerede for hepatitis A og B, difteri-tetanus samt gul feber, der kræves ved indrejse i nogle lande.

Vaccinationerne er vigtige dels for at beskytte ledsageren selv, dels for at sikre, at denne er klar til snarlig udrejse.


 

Hviletid

I de tilfælde, hvor transporten er af ikke hastende karakter - hvilket er langt det mest almindelige – skal ledsageren have rimelig hviletid før hjemrejsen.

Der bruges ofte megen tid på transport til og fra lufthavne, på at tilse patienten på hospital, tale med læger, sikre sig at alt er klart til transporten mm. Det er vigtigt at assistanceorganisationen tager hensyn til dette ved planlægning af turen, da det ellers går fra ledsagerens hviletid.

Hviletiderne er der for at sikre, at ledsageren er udhvilet nok til på forsvarlig og professionel vis at kunne klare de opgaver, der er under transporten.



 

 

Transport til og fra fly


 

Taxa og bårebil

Taxa kan kun køre til og fra lufthavn, aldrig til selve flyet. Visse steder kan man rekvirere en bårebil. Den kan opfattes som en taxa med en båre. Den har intet ambulanceudstyr og kun 1 chauffør og kan således kun benyttes til mindre syge patienter der har svært ved at sidde op.


 

Ambulance

Rekvireres, hvis patienten har brug for en liggende transport helt ud til flyet og indebærer normalt altid, at patienten kan blive båret om bord til båre eller sæde i flyet.


 

Helikopter

I visse tilfælde kan helikoptertransport til/fra hovedtransportmidlet være en fordel, hvis vejene er dårlige, og der er langt til lufthavnen. Visse hospitaler har helikopterlandingsplads.



 

 

Transport samt ophold i lufthavne


 

Kørestol

Rekvireres, hvis patienten eller en passageren ikke er i stand til gå de ofte lange afstande i lufthavnen. Personale fra luftfartsselskabet eller fra lufthavnen vil tage sig af en kørestolspatienten helt fra indcheckningen og ud til flyet. Dette kan også indebære en fordel for ældre passagerer, der kan have svært ved at finde vej gennem en stor lufthavn.

 

Når der bestilles "kørestol i lufthavne", skal det specificeres i følgende kategorier:

• WCHR = pt. kan selv gå om bord fra gate.

• WCHS = pt. skal bæres op, men kan selv gå til sæde.

• WCHC = pt. skal bæres til sædet.


 

Ambulance

Hvis en bårepatient har flyskift, skal der normalt altid rekvireres ambulance i lufthavnen til at klare dette. Ved kortere ventetid forbliver patienten oftest i ambulancen, men ved længere stop køres pt. til et medicinsk servicecenter eller sygerum i lufthavnen.


 

Medicinsk servicecenter

I de fleste større lufthavne findes et medicinsk servicecenter, bemandet med medicinsk eller para-medicinsk personale. Patienter i transit kan her normalt komme til at hvile sig i en hospitalsseng.


 

Sygerum

I mindre lufthavne er der ofte kun ubemandede sygerum, hvor ledsageren kan tage sig af patienten.


 

Hvilerum

I de fleste større lufthavne er der et antal hvilerum, primært reserveret til ældre patienter, der således har mulighed for at ligge ned under længere lufthavnsophold. Lettere syge patienter, der rejser uledsaget eller evt. sammen med pårørende, kan også have glæde af disse hvilerum.



 

 

Afhentnings- og afleveringssted


 

I transportbeskrivelsen skal det nøje være anført, hvor patienten skal afhentes (hospital, hotel, feriebolig) og afleveres (hospital, hjemmet). Hvis patienten skal indlægges ved hjemkomst, skal afdelingstype være specificeret.


 

Ved ledsagetransporter skal det pointeres, om ledsageren skal være med under hele transporten, eller eventuelt kun under flyveturen. Liggende patienter behøver ikke altid ledsages mellem hospital og lufthavn, idet ambulancepersonel her kan være tilstrækkeligt.


Det giver dog mange fordele, hvis ledsageren er med hele vejen, idet

- ledsageren kan sikre sig, at patientens tilstand er som beskrevet, samt at patienten er i stand til at

  gennemføre den arrangerede transport.

- ledsageren kan sikre, at alt relevant journalmateriale, røntgenbilleder m.m. følger med pt.

- ledsageren kan sikre kontinuitet i patientens behandling.

- det giver en tryghed for patienten, at ledsageren er med på hele turen.

 

 

Udstyr leveret af rute- og charterflyselskab

 

Grundudstyr


 

Båre, forsynet med madras, lagen, tæpper, puder og forhæng.

Med båren følger normalt - men ikke altid - bækken, urinale eller urinflaske. Det er vigtigt at checke om det pågældende flyselskab sørger herfor, da ledsageren ellers selv må medbringe dette udstyr.


 

Udstyr der skal bestilles


 

Elektricitet:

Det meste af det elektriske udstyr som ledsagerne medbringer kører på batterier, men noget af udstyret kræver ekstern strømforsyning, normalt 12 V DC eller 220 V AC.

Mange flyselskaber kan ikke levere strøm. Hvis strøm er påkrævet, skal det ved planlægning af transporten sikres, at man benytter et flyselskab, der kan levere denne.

Det skal desuden bemærkes, at alt el-drevet udstyr skal forhåndsgodkendes af luftfartsselskabet. De fleste selskaber har lister over forhåndsgodkendt udstyr.


 

Ilt:

Leveringsformer:

Iltflasker med fast udgang, normalt til 2 eller 4 liter/min.

Iltflasker med flowmeter, der normalt går fra 0-15 liter/min.

Iltkoncentrator med flowmeter, der normalt går fra 0-5 liter/min. Kræver strøm.

”Oxygen-on-demand” er et meget iltbesparende system, idet det kun afgiver ilt når patienten inspirerer. Herved kan man nøjes med en langt mindre iltmængde (ca. ¼) i forhold til de systemer der giver kontinuerligt flow. Det kan dog ikke anvendes til urolige eller konfuse patienter og mindre børn. Der medfølger pulsoxymeter til systemet.

Med ilten følger iltslange og enten iltmaske eller næsekateter.


Bestilling af ilt:

Hvis patienten skal have ilt under flyvningen skal det anføres i MEDIF udtrykt som liter ilt/min ”kontinuerlig” eller ”ikke kontinuerlig”.

• Liter ilt/min kontinuerlig:

   Flyselskaberne medtager da denne iltmængde + normalt 50% i reserve til evt. forlænget flyvetid.

   Hvis patienten også skal have ilt på jorden, skal dette meddeles flyselskabet.

• Liter ilt/min ikke-kontinuerlig:

   Flyselskaberne tolker denne bestilling meget forskelligt - somme tider helt ned til 20-30% af den 

   kontinuerlige mængde. Det må derfor frarådes, at bestille "ikke-kontinuerlig ilt" - da man ikke ved,

   hvad man får.


 

Det er forskelligt, hvor meget ilt og med hvilke udgange de forskellige flyselskaber kan levere. Nogen selskaber levere slet ikke ilt.

Dette kan være afgørende for, om man kan benytte det pågældende flyselskab til transporten.



 

 

Udstyr leveret af assistanceorganisationen


 

Assistanceorganisationen bør enten være i besiddelse af nedenstående udstyr eller hurtigt kunne skaffe det. I det nedenstående er nævnt enkelte apparater eller grupper (f.eks. ventilationsudstyr), der ofte under transport med fordel kan pakkes sammen i kufferter eller tasker, så det passer til den enkelte transport.

• Basiskuffert. Indeholdende BT-apparat, stetoskop, diverse sonder.

• Infusionsudstyr. Udstyr til drop-anlæggelse, nødvendige iv. væsker i bløde plastflasker samt

   pressure- infuser til at give iv.-infusion under forhøjet tryk, sprøjter og kanyler, affaldsbøtte til

   kanyler og ampuller m.m.

• Intubations- og ventilationsudstyr

• Fugter. Selvfugter bør om muligt foretrækkes. Visse flyselskaber kan levere fugtet ilt.

• Respirator.  Det er dog meget sjældent at rutefly acceptere en respiratorpatient så langt de fleste

   af disse transporter er med ambulancefly.

• Pulsoxymeter

• Sug. Normalt el-sug med stor batterikapacitet.

• Pleuradræn. Pleuradræn incl. udstyr til anlæggelse af disse, samt dræn med envejsventil.

• EKG-monitor

• DC-defibrillator

• Sygeplejetaske. Indeholdende diverse artikler til pleje af patienter undervejs, vaskeklude, bleer

   m.v.

• Vacuummadras

• Traction-splint. Til opretholdelse af stræk på femur- og crusfracturer under transporten.

   Strækket udøves mellem tuber ischiaticum og foden – og bør være dynamisk, f.eks. baseret på

   lufthydraulik.

• Halskraver

• Kuvøse. Næsten alle kuvøsetransporter foregår med ambulancefly. Beskrives nærmere under

   "Transport af syge børn og nyfødte" (kapitel 15).

 


Udstyr i ambulancefly


Se kapitel 4





< Forrige side    Næste side >