Alment

 

Langt de fleste lufttransporter af patienter foregår med rute- eller charterfly. Kun et mindre antal - i Europa ca. 10% - foregår med ambulancefly. I enkelte lande, bl.a. Norge og USA, er det vanskeligt at få godkendt transport af liggende patienter.

 

Når der skal rekvireres ambulancefly er det vigtigt at benytte et firma, der har erfaring i at foretage disse transporter, og som ambulanceflyfirma er akkrediteret af EURAMI (European Aero-Medical Institute) (www.eurami.org) eller CAMTS (Commission on Accreditation of Medical Transport Systems) (www.camts.com). Dette for at sikre at transporterne kan gennemføres professionelt, og at flyene har den nødvendige indretning og udstyr.

 

De fleste større assistanceorganisationer har specielle afdelinger der tager sig af planlægning og gennemførsel af ambulanceflytransporterne, i det følgende kaldet ambulanceflysektionen.

 

 

Årsager til at benytte ambulancefly

 

Der er mange forskellige årsager til at benytte ambulancefly. Disse kan deles i ”Medicinsk begrundet ambulancefly”, hvor transporten er begrundet i patientens medicinske tilstand og ”Logistisk begrundet ambulancefly” hvor ambulancefly er valgt af ikke-medicinske grunde.

 

Medicinsk begrundet ambulancefly:

- Patienten skal overflyttes hurtigt til mere avanceret medicinsk behandling.

- Patientens almentilstand er for dårlig til at denne kan accepteres på rute- eller charterfly.

- Patientens tilstand kræver mere observation og behandling undervejs, end det er muligt       

           - at give i et    rute- eller charterfly.

- Ved uacceptabelt mange mellemlandinger/flyskift, vurderet ud fra patientens tilstand.

- Hvis patientens tilstand kræver transport ved 1 atm kabinetryk (sea level flight).

- Hvis patienten pga. adipositas ikke accepteres på båre i rute- eller charterfly.

- Ved transport af donor eller organer til transplantation, hvor tidsrammen er kort.

- Specialtransporter som f.eks. kuvøsetransporter. Se kapitel 15.

 

Logistisk begrundet ambulancefly:

- Hvis der ikke går rute- eller charterfly fra skadestedet.

- Hvis rute- og charterfly nationalt ikke medtager bårepatienter.

- Ved for lang tid til at transport med rute- eller charterfly kan gennemføres.

- Af økonomiske grunde, f.eks. hvis transport af flere patienter med samme ambulancefly

- (samtransport) er billigere end individuelle transporter med rute- eller charterfly.

- Hvis patienten ønsker ambulancefly og vil betale for det.

 

Det er således vidt forskellige patienttyper, der transporteres med ambulancefly, lige fra den lettere syge, liggende patient til den svært syge intensivpatient i respirator.

 

 

Ambulanceflyene

 

Dette er flyvemaskiner der enten permanent er indrettet til patienttransport, eller som hurtigt kan indrettes til det, med det krævede udstyr.

 

Helikopter

Fordelen ved helikopter er stor fleksibilitet, med mulighed for at lande nær patienten (skadested, hospital mm.) og transportere patienten enten direkte til hospital eller til videre transport med f.eks. rutefly eller ambulancefly. Take-off og landing kan gennemføres uden den kraftige acceleration og deceleration, som opleves i fastvingede fly. Den flyver så lavt, at kabinetrykket stort set er som ved jordoverfladen på det pågældende sted.

Ulemperne er mere støj og vibrationer end i fastvingede fly. Helikopteren har også begrænsninger i hastighed og rækkevidde. Helikoptertransport længere end 4-500 km er oftest uhensigtsmæssigt.

 

Mindre helikoptere benyttes ofte til primærevakuering direkte fra skadested til hospital, og har kun kort rækkevidde.

 

Større helikoptere, der kan flyve op til 5 timer benyttes f.eks. til transport af skadede fra olieplatforme eller skibe.

 

Propelfly

Nationalt og regionalt (f.eks. indenfor Europa) benyttes i stor grad tomotorers turboprop maskiner med trykkabine. Har 1-3 bårepladser.

Jetfly

Mindre jetfly benyttes både nationalt men primært på mellemdistancer som f.eks. Europa, Nordafrika og De Kanariske Øer. Disse har 1-3 bårepladser.

Større jetfly benyttes ved de interkontinentale transporter og har typisk 2-4 bårepladser.

 

Større fly

Enkelte ambulanceflyfirmaer har store jetfly, der er indrettet med et større antal bårepladser. De kan transportere op til 4 intensivpatienter og et større antal siddende patienter. Sådanne fly benyttes ofte i feriernes højsæsoner til samtransport af et større antal liggende og siddende patienter fra f.eks. de Kanariske Øer eller Alpelandene.

Ved katastrofer er der i alle de nordiske lande stående aftaler, der sikrer at både militære transportfly og rutefly med kort varsel kan indrettes med et stort antal bårer, herunder intensivpladser.

 

PTC

Patient Transportation Compartment, er en 6 m2 stor transportkabine med intensivudstyr helt svarende til ambulancefly som et enkelt flyselskab (Lufthansa) ved behov kan installeres i stort rutefly. Den tilbydes kun på visse langdistanceruter til og fra Frankfurt.

 

 

Indretning af ambulancefly

 

Adgangsforhold

Fly der er fast indrettet til ambulanceflyvning, har ofte skinneanordninger, der sikrer en let ind- og udlæsning af båre. Mange af de store ambulancefly har specielle ramper, hvorpå båren kan køres ind og ud af flyet.

Enkelte fly har en særlig stor dør (cargo dør), hvilket specielt er en fordel ved ind- og udlæsning af store patienter.

 

Pladsforholdene ved båren

Der skal være så meget plads omkring båren, og specielt ved hovedgærdet, så det er muligt at give patienten behandling, herunder foretage intubation.

 

Intensivbåren

Typisk er intensivbåren forsynet med et båreunderstel og et stativ til andet udstyr.

Båreunderstel

Indeholder iltflasker med reduktionsventil og udtag, sug drevet af luftkompressor samt el-udtag med inverter der kan levere 12V DC og (110) 220V AC.

Båren

Hovedende og fodende skal kunne eleveres separat. Er forsynet med bælter inkl. Skulderstropper.

Stativ til respirator og overvågningsudstyr

Dette kan enten være fæstet direkte til båren, til båreunderstellet eller til flyets skot.

 

Standardbåren

Båren for stabile patienter har nogle enklere komponenter og kan være uden ilt og el-udtag.

 

Båre til overvægtige

Både intensiv- og standardbåren kan klare patienter op til 120-140 kg. Der findes specialbårer til patienter der vejer mere end dette, men det er her forskelligt hvad der ambulanceflyselskaberne kan tilbyde.

 

 

Medicinsk udstyr

 

Mange ambulanceflyfirmaer flyver fast med fuld intensiv opsæt, udstyr og medikamenter, uafhængig af hvilken patient der transporteres. Dette for at sikre fleksibilitet samt at kunne håndtere uforudsete akut-situationer. Udstyret svarer stort set til det, der findes på en intensivafdeling. Det skal desuden være konfigureret således, at det kan benyttes til ”bed-to-bed” transporter (se senere).

 

Fuld intensiv opsæt:

Monitor. Der benyttes hovedsagelig en letvægtsmonitor med følgende funktioner:

- Ekg

- Noninvasiv og invasivt BT

- CVP

- SpO2

- Temperatur

- CO2-kapnometri

 

Terapimodul med

- Defibrillator

- Extern pacemaker

 

Respirator. Skal kunne klare avancerede funktioner inkluderende maske ventilation og CPAP.

Primærrespiratoren bør være iltbesparende, backup kan være af enklere type.

Udover dette skal der være udstyr til manuel ventilation.

 

Intubationsudstyr. Trachealtuber, laryngoskop, Magill’s tang, cufftrykmåler mm. Udstyr til håndtering af vanskelige luftveje.

 

Sug. Elektrisk + manuelt. Lukket sugesystem til intensivpatienter.

 

Infusions- og injektionsudstyr. Udvalg af infusionsvæsker i bløde plastflasker samt pressureinfuser. Udstyr til anlæggelse af perifere indgange, herunder centralt venekateter og intraarterielt kateter. 2-4 sprøjtepumper afhængig af patientens tilstand. Evt. udstyr til etablering af intraossøs infusion.

 

Sonder. Ventrikel- og duodenalsonder mm.

 

Katerisationsudstyr. Udstyr til anlæggelse af blærekateter, urinposer, ophæng.

 

Pleuradræn. Udstyr til anlæggelse af pleuradræn, dræn med envejsventil mm.

 

Sygeplejeartikler. Vaskeklude, vaskefad, bleer, engangshandsker, affaldsposer, tudkop, sugerør mm.

 

Diverse. Stetoskop, BT apparat, termometer mm.

 

Blodgasanalyse. På lange intensivtransporter er der behov for regelmæssige blodgasanalyser og her medbringes en analyseenhed til brug for dette.

 

Medikamenter

I ambulancefly skal der findes en omfattende og standardiseret mængde medicin.

Dette indeholder medicin indenfor luftveje og respiration, kredsløb, analgesi, CNS, anæstesi, mave-tarm, antibiotica mm.

Det er dog altid ledsagelægens ansvar, ud fra de oplysninger denne har fået, at sikre sig at den relevante medicin er til stede i tilstrækkelig mængde til transporten.

Der er tradition, men ingen selvfølge, at få de for transporten nødvendige mængder af specialmedicin, herunder antibiotica og ernæringspræparater fra afleverende hospital.

Det er ledsagelægens ansvar - inden transporten - at sikre sig, at alt relevant udstyr forefindes og fungerer.

 

 

Ambulanceflysektionen

 

Det er en fordel hvis assistanceorganisationen har en særlig ambulanceflysektion der tager sig af disse transporter.

Dette sikrer at der etableres den fornødne erfaring således, at organiseringen af transporterne bliver så effektiv som mulig. Det sikrer også, at der både kan være fokus på kvalitet og rimelige priser når der forhandles med ambulanceflyselskaberne.

Ambulanceflysektionen er et team af læger, sygeplejersker og logistikeksperter.

Flere af de store assistanceorganisationer benytter sig af ”STEP”, der er et system til at katalogisere patienter, der kræver flytransport. Se kapitel 24.

Det er vigtigt, at kontaktlægen allerede på et tidligt tidspunkt taler med ambulanceflysektionens læge, hvis det ser ud til, at ambulanceflytransport kan blive aktuel.

Ambulanceflysektionen samarbejder med assistanceorganisationens transportafdeling således, at der hele tiden er fokus på, om der kan etableres samtransporter.

 

 

Planlægning af ambulanceflytransporter

 

Alt efter om ambulanceflytransporten er medicinsk eller logistisk begrundet er det meget forskellige oplysninger der skal foreligge.

 

Medicinsk begrundet ambulanceflytransport:

 

Grundoplysninger der altid bør være til stede:

- STEP kategori (se kap. 24)

- Dato for sidste kontakt med sygehuset

- Relevante tidligere sygdomme

- Det aktuelle sygdomsforløb og den udførte behandling

- Den medicinske indikation for at der er valgt ambulancefly

- Haster transporten?

- Evt. deadline for transporten

- Medicinstatus

- Er patienten meldt til og accepteret af modtagende sygehus

- Højde og vægt

 

Yderlige oplysninger alt efter patientens sygdom og tilstand :

- Luftveje/respiration (trækker vejret selv, O2 tilførsel, intuberet mm.)

- Kredsløb (BT, puls, arytmier, behov for presserstoffer)

- Bevidsthedsgrad (GTS)

- Mobiliseringsgrad

- Infektion og evt. smittefare

- Tarmfunktion

- Relevante blodprøver, herunder Hgb

- Ved adipositas: Udover højde og vægt gerne livvidde og/eller største diameter

 

Respiratorpatienter. Følgende oplysninger skal også være til stede:

- FiO2

- Ny blodgasanalyse

- Intuberet/tracheostomeret

- Hvis trachostomeret: Dato for anlæggelse, blødning? lækage?

- Rtg. thorax af nyere dato. Fund?

- Respirator indstilling

- Tidal- eller minutvolumen

- Toptryk over PEEP (PIP – Peak Inspiratory Pressure)

- PEEP

Hvis det er vanskeligt at få oplysninger, er FiO2, PIP og PEEP de vigtigste parametre.

 

Logistisk begrundet ambulanceflytransport:

 

Der kræves kun informationer som ved ruteflytransport (MEDIF-oplysninger), dog med oplysninger om højde og vægt.

 

Ved transport af intensivpatienter og ustabile patienter skal der være ny lægekontakt max. 12 timer før ambulanceflyets afrejse fra sin hjembase.

 

Kuvøsetransporter foregår nu stort set kun med ambulancefly.

Angående planlægning og transport: se kapitel 15.

 

”Bed-to-bed” transport?

Når der skal planlægges ambulanceflytransport, er det vigtigt at tage stilling til, om det er nødvendigt at ambulanceflyets medicinske team afhenter patienten på sygehus og afleverer patienten på modtagende sygehus, en såkaldt ”bed-to-bed” transport.  Eller om patientens tilstand eller forholdene gør, at det er forsvarligt, at lade et ambulanceteam med fornøden kompetence bringe patienten ud til flyet, og lade et andet team bringe patienten fra flyet til modtagende hospital. Ved ikke-intensiv patienter kan dette sommetider  accepteres.

For alle transporter er det afgørende hele transporten sker på det definerede niveau af medicinsk over-vågning og behandling.

Det er fortsat hovedreglen, at ambulanceflytransporter af intensivpatienter foregår som ”bed-to-bed”. Dette er den sikreste transportform for patienten, og den sikrer også, at alle oplysninger og doku-mentation kommer med patienten og kan overgives til modtagende hospital.

 

Wing-to-wing transport

Med ”wing-to-wing” menes overflytning mellem flyvemaskiner eller mellem helikopter og fly. Dette sker hyppigt ved lange, transkontinentale transporter, hvor det kan være logistisk og økonomisk fordelagtigt.

Det kan også være fordelagtigt, hvis en patient kan flyttes direkte fra hospitalet til ambulancefly eller fra ambulancefly og direkte til modtagende hospital. Ulempen er at det normalt indebær skift af medi-cinsk ledsageteam og således ikke kan foregå som en ”strikt bed-to-bed” transport.

 

Kontakt til modtagende hospital

Erfaringsmæssigt er det vigtigt så tidligt som muligt at tage kontakt til modtagende hospital for at sikre sig, at det er det rigtige hospital, og at der er plads. Dette gælder specielt ved overførsler af intensiv-patienter. Her kan det være svært at arrangere den nødvendige isolationsplads, indtil smittestatus er afklaret.

Ved overførsel af intensivpatienter bør følgende altid være aftalt/afklaret med modtagende hospital:

- Tilhører patienten dette hospital?

- Navn på den læge har accepteret at modtage patienten.

- Sikre sig at denne læge også har kompetence til det.

- Sikre at intensivafdelingens læge også er informeret.

- Informere om sygdomsforløb og status, herunder kendt smitte, samt at der altid er behov

- for isolationsplads.

- Aftale hvem der bestiller ambulance (normalt ambulanceflysektionen).

- Aftale nøjagtigt afleveringssted og tidspunkt (skadestue, intensivafdeling).

- Opgive telefonnummer som hospitalet kan ringe til, hvis der opstår problemer eller spørgsmål.

 

 

< Forrige side     Næste side >