kapitel6-dk

6. Kardielle lidelser

KAG visende højre coronararterie med multiple stenoser.

Patienter med islæmisk hjertelidelse vurderes efter deres symptomer og funktionsniveau, og må ud fra disse rådgives i forbindelse med flyrejse.

Foto: Kardiologisk laboratorium, Rigshospitalet

Alment

 

Når hjertepatienter rejser med fly, skal der tages hensyn til følgende:

• Det lavere ilttryk i kabinen vil medføre lavere ilttilbud til hjertet og alle øvrige organer.

• Immobilisation ved lange transporter kan medføre venøs stase og evt. risiko for dyb

venetrombose (DVT).

• Øget abdominal udspiling kan kompromittere respiration og give trykken i brystet, som kan forveksles

med angina pectoris.

 

De fleste hjertepatienter gennemfører flyrejser helt uden problemer. Er patienten ustabil, med lav angina pectoris tærskel, betydelig hjerteinsufficiens eller med cyanotisk hjertesygdom, kan det give anledning til en række problemer.

Ved længere flyrejser anbefales kompressionsstrømper til underben, ligesom patienten bør tilskyndes til at udføre venepumpeøvelser samt ind imellem at gå en tur i kabinen. Hos patienter der har flere risikofaktorer for udvikling af DVT bør man overveje lavmolekylær heparin, hvis de ikke er i AK behandling. Se endvidere Tromboseprofylakse i kapitel 1.

Der tilrådes rigelig væskeindtagelse, dog ikke alkohol og kaffe, der begge kan medføre dehydrering. Væskeindtagelse bør være i form af ikke-kuldioxidholdige drikke, idet disse kan give abdominal udspilning. Medicin skal være tilgængelig i håndbagagen og være i original emballage, så det er muligt for andre at se, hvad det er, i tilfælde af pludselig forværring af tilstanden.

 

I de følgende afsnit angives hvornår hjertepatienter normalt accepteres på rute- og charterfly. Der er dog stadig forskelle på hvad de forskellige flyselskaber accepterer og ved planlægning af flyrejse eller -transport er det nødvendigt at forespørge de enkelte selskaber.

 

 

Iskæmisk hjertelidelse

 

Kronisk stabil angina pectoris

Hvis patienten har kronisk angina pectoris med en veldefineret angina tærskel og god effekt af nitroglycerin, vil en flyrejse ikke udgøre nogen væsentlig risiko. Patienten bør have hjælp med kufferter, og stress ved skift af fly bør minimeres ved at transport i lufthavnen (kørestol eller lignende) er arrangeret på forhånd.

Patienter med stabil angina pectoris, men meget lav angina tærskel, vil kunne få brug for ilt under flyvning. Iltbehandling skal altid være aftalt med flyselskabet på forhånd. Hvis patienten er bekendt med brugen af ilt, må denne rejse uledsaget, hvis ikke, skal der være ledsagelse af sygeplejerske eller læge.

 

Nyopstået/ustabil angina pectoris

En tilstand med nyopstået eller ændret angina pectoris mønster, typisk med smerter udløst af en mindre anstrengelse eller i ro, vil oftest være et led i det akutte iskæmiske syndrom og være et forvarsel om AMI. Patienten accepteres da ikke på rutefly, og selv transport i veludrustet ambulancefly kræver betydelige overvejelser og bør kun foretages hvis behandling på stedet ikke er mulig.

Behandling af ustabil angina pectoris består af sengeleje, ilttilskud, morfika, intensivering af antianginøs medicin og indlæggelse under kardiel overvågning. Hvis angina pectoris forsvinder på ovennævnte behandling og går over i stabil angina pectoris, bør patienten være fuldt mobiliseret, før man tager stilling evt. flytransport. Der bør være foretaget arbejds-EKG, der sikrer at patienten er stabil. Herefter er retningslinierne som anført under stabil angina pectoris. Hvis tilstanden ikke stabiliseres i løbet af få dage vil undersøgelse med KAG og evt. efterfølgende behandling med PCI (Perkutan Coronary Intervention) eller by-pass operation oftest være indiceret.

 

Akut flytransport af ustabil hjertepatient

I de få tilfælde hvor sufficient behandling ikke kan etableres på destinationen, og hvor en risikofyldt transport er at foretrække, bør denne foregå som følger:

Liggende i ambulancefly med ledsagelse af anæstesilæge og anæstesi- eller intensivsygeplejerske og eventuelt under kardiologisk supervision. Der skal være mulighed for kardial overvågning, til-strækkelig oxygen til hele transporten, udstyr til transkutan pacing, genoplivningsudstyr og medicin til akut trombolysebehandling. Ideelt bør transport foregå i fly hvor kabinetrykket kan holdes så tæt på 1 atm som muligt.

 

Akut myokardieinfarkt, AMI

Moderne behandling af AMI med akut PCI eller trombolyse har medført mindre myocardiebeskadigelse og herved normalt færre komplikationer og kortere indlæggelsestid.

• Ukompliceret AMI:

Flyselskaberne accepterer normalt patienter med ukompliceret AMI (smertefri inden for få dage,

ingen betydende arytmier, velkompenseret og fuldt mobiliseret indenfor 1 uge) uledsaget efter 7-10

dage.

• Kompliceret AMI:

Patienter med kompliceret AMI må vurderes individuelt.

Der bør være foretaget relevant udredning med bl.a. KAG, ekkocardiografi og event-recording, og

patienten skal være behandlet efter fundene. Generelt skal komplikationerne være behandlet og

patienten være mobiliseret og stabil i 1-2 uger uden betydende kardielle symptomer før uledsaget

flyrejse.

 

Hvis der trods relevant behandling persisterer restsymptomer i form af f.eks. hjerteinsufficiens eller angiøse smerter, skal flyrejse vurderes ud fra retningslinjerne herfor (se under disse).

 

Hvis patienter med frisk AMI opholder sig på steder, hvor der ikke er behandlingsfaciliteter, kan lufttransport komme på tale, men kun hvis der er behandlingskrævende komplikationer. Dette vil da kun kunne foregå som nævnt under "Akut flytransport af ustabil hjertepatient".

 

Ved klinisk mindre infarkter vil det ofte være bedst og sikrest, at lade patienten forblive i ro på skadestedet i 14 dage, selvom der ikke er behandlingsfaciliteter.

 

 

Hjerteinsufficiens

 

Hjerteinsufficiens klassificeres i henhold til New York Heart Association - i NYHA grupperne l-IV:

Grupperingen refererer sig alene på symptomatologien og siger intet om ætiologien, der hyppigst vil være på iskæmisk basis, men også kan være forårsaget af klapsygdom eller primært hjertemuskelsvigt.

Funktionsgruppe I:

Patienter med organisk hjertesygdom, som ikke frembyder nogen begrænsning af den fysiske kapacitet.

Funktionsgruppe II:

Patienter med organisk hjertesygdom, som har en let begrænsning af den fysiske kapacitet.

De har ingen symptomer i ro eller ved let legemlig anstrengelse, men dyspnø, angina pectoris, træthed eller palpitationer ved sværere grader af fysisk aktivitet.

Funktionsgruppe III:

Patienter med svær begrænsning af den fysiske kapacitet. Er symptomfri i ro, men oplever ovennævnte symptomer ved let legemlig aktivitet.

Funktionsgruppe IV:

Patienter, der har symptomer i hvile, og som oplever forværring af disse ved enhver aktivitet.

 

De fleste flyselskaber har følgende retningslinjer for transport af patienter med hjerteinsufficiens:

 

NYHA gruppe I og II

Patienterne bør være optimalt behandlede og kan så rejse uledsaget med rute- eller charterfly.

 

NYHA gruppe III

Patienterne skal være optimalt behandlede og bør ved længere flyvninger have lavmonocylær heparin eller være i AK-behandling.

Transport kan foregå med rute- eller charterfly, men patienterne bør have bagagehjælp og kørestol i lufthavne.

 

NYHA gruppe IV

Patienterne skal være optimalt behandlede og bør være i regelret AK-behandling.

Arytmier skal være behandlet.

Transport kan eventuelt foregå med rute- eller charterfly under lægeledsagelse og med ilt.

De dårligste patienter i gruppen bør transporteres i ambulancefly.

 

 

Arytmi

 

Asymptomatisk bradykardi

Patienter med asymptomatisk bradykardi/blok, hvor der ikke har været synkoper og hvor monitorering ikke har afsløret højere grad af blok, kan rejse uledsaget med rute- og charterfly.

 

Symptomatisk bradykardi

Patienter med symptomatisk bradykardi med eller uden synkoper bør ikke transporteres, før der er anlagt pacemaker. Pacemakerpatienter kan rejse med fly uden speciel risiko. Der er ingen risiko for elektrisk interferens mellem pacemaker og flyets radio eller elektronik. Pacemakerpatienter kan godt passere gennem lufthavnens sikkerhedskontrol, men skal vise deres pacemaker-ID-kort som doku-mentation for at have pacemaker.

Efter implantation af velfungerende permanent pacemaker accepteres patienten normalt på fly efter 3 dage.

Efter anlæggelse af temporært pacekateter må patienten transporteres i rute- og charterfly, når det er sikret, at pacingen er effektiv. Patienten skal være lægeledsaget, normalt af kardiolog. Hvis der ikke er sikkerhed for effektiv pacing, bør patienten kun transporteres med ambulancefly - se "Akut flytransport af ustabil hjertepatient".

 

Paroxystisk supraventrikulær takykardi

Patienter med hyppige hæmodynamisk symptomgivende anfald af paroxystisk supraventrikulær takykardi bør ikke foretage rejser, før de er sufficient profylaktisk behandlet eller elektrofysiologisk undersøgt og behandlet.

Patienter med korte ikke symptomgivende anfald af paroxystisk supraventrikulær takykardi kan rejse uledsaget med fly.

 

Kronisk atrieflimren

Atrieflimren med hurtig ventrikelaktion skal reguleres før flyrejse.

Patienter med velkontrolleret atrieflimren kan rejse uledsaget med rute- og charterfly og bør være i regelret AK-behandling.

 

Ventrikulære arytmier

Unifokale ventrikulære ekstrasystoler er oftest harmløse, og patienter kan rejse uledsaget i rute- og charterfly.

Multifokale ventrikulære ekstrasystoler og ventrikulære takykarditilfælde kan være livstruende og forekommer overvejende som et symptom på ustabil iskæmisk hjertelidelse.

Hjemtransport kan først foretages efter, at patienten er stabiliseret medicinsk, og ikke længere har anfald af ventrikulær takykardi. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at indoperere en særlig defibrilleringspacemaker (ICD).

Efter implantation af velfungerende ICD accepteres patienten normalt på rute- og charterfly efter 3 dage.

Hvis patienten ikke stabiliseres af behandlingen bør hjemtransport foretages som nævnt under "Akut flytransport af ustabil hjertepatient".

 

 

Hjerteoperationer mm.

 

By-pass operation

Efter en ukompliceret by-pass operation med tilfredsstillende resultat vil patienten normalt kunne rejse uledsaget i fly efter 2 uger.

Patienter, der har fået foretaget by-pass operation, må ikke løfte eller bære de første 6 uger, da dette kan medføre ruptur af sternumcicatricen. Der skal derfor sikres bagagehjælp i lufthavne, hvis patienten er uledsaget.

Hvis der ved operationen er brugt venegraft, skal man være særlig opmærksom på benet, og patienten skal bære lang støttestrømpe som tromboseprofylakse.

Patienter, der er thoracotomerede, skal have taget kontrolrøntgen af thorax før flyrejse for at sikre, at der ikke er rest-pneumothorax.

Patienter, der har gennemgået by-pass kirurgi, hvor der supplerende er foretaget aneurismectomi eller lukning af ventrikelseptumdefekt, vil have et længere postoperativt forløb. Flyrejse efter en sådan operation skal vente, til patienten er fuldt mobiliseret og stabil uden symptomer.

 

Åben hjertekirurgi

Efter åben hjertekirurgi som f.eks. klappeoperationer accepteres patienten normalt uledsaget på rute- og charterfly efter 3 uger, hvis forløbet har været ukompliceret. Patienten skal have bagagehjælp hvis uledsaget.

 

Hjertetransplantation

Må vurderes individuelt.

 

PCI

Efter elektiv PCI med eller uden stentanlæggelse og uden komplikationer accepteres patienten normalt på fly efter 3 dage.

 

Ablation

Efter vellykket ablation accepteres patienten normalt på rute- og charterfly efter 3 dage.

Der skal tages højde for, at patienter der flyver indenfor 1 uge efter ablation, har høj risiko for udvikling af DVT. (Se endvidere Tromboseprofylakse i kapitel 1).

 

 

 

 

< Forrige side Næste side >