kapitel8-dk

8. Respiratoriske lidelser

Venstresidig pneumothorax med

begyndende på trykpneumothorax.

Skal altid behandles inden flyvning.

Foto:

Radiologisk afdeling, Herlev Hospital.

Alment

 

Ved transport af denne type patienter bør følgende vurderes:

Tåler patienten den hypoxi der opstår på grund af det lavere partialtryk af ilt i kabinen, når flyet er i cruising altitude (marchhøjde)?

Er der luft fanget i lukkede hulrum der kan påvirke patienten (smerter, cirkulatorisk eller respira-torisk), fordi luften vil ekspandere i takt med at det omgivende tryk falder på vej mod march højde?

 

 

Generelle undersøgelsesmetoder

 

Der findes ingen praktisk gennemførlig enkeltstående undersøgelse, som kan forudsige om en patienten vil desaturere under den forstående flyvning. Vurdering bygger på anamnese og objektive fund. Ved vurdering af patienter med respiratoriske lidelser kan en eller flere af følgende parametre benyttes:

Erfaring fra tidligere fly rejser

• Gangtest (50 m, gå på trapper, 6 min eller 12 min standardiseret gangtest)

• SaO2 ved havoverfladen

• A-punktur

• Lungefunktionsundersøgelse (LFU), specielt FEV1, FVC og PEF

• Blodprøver (Hgb, ved cancerlidelser også K+, Na+, Ca++, Mg++)

• NYHA eller CCS funktionsklasse

• Hypoxic chalenge test (HCT) (simuleret flyvning i hypobarkammer)

 

 

Fortolkning af undersøgelsesresultater

Nedenstående skal opfattes som vejledende.

 

Uledsaget

Følgende patienter accepteres sædvanligvis uledsaget hvis de kan:

a. Gå 50 meter eller til 1 sal i normalt tempo uden at stoppe.

b. Hvis SaO2 > 94 % i hvile uden ilttilskud.

c. Hvis SaO2 > 94 % med ilttilskud og patienten er i habitual tilstand. Patienten skal selv kunne

betjene og administrere ilttilskudet. Skal ellers være ledsaget af sygeplejerske.

Typisk vil flowhastigheden skulle fordobles under flyvningen.

 

Lægeledsaget

Følgende patienter accepteres sædvanligvis med ledsagelse af læge og ilttilskud under flyvning hvis:

a. Hvis SaO2 < 94 % i hvile uden ilttilskud, men respiratorisk stabile.

b. Patient med kronisk lungeinsufficiens, som er delvis sengeliggende og ude af stand til at gå uden

dyspnø, kan transporteres siddende med et ilttilskud, såfremt blodgasanalyse viser normalt pH

uanset PaC02 niveau, Pa02> (6)-7 kPa og iltmætning > 90 % på atmosfærisk luft med en

respirationsfrekvens eller dyspnøgrad svarende til det habituelle.

Patienter som ikke er beskrevet ovenfor, og som betegnes i en dårlig, ustabil fase med respiratorisk insufficiens bør transporteres med ambulancefly.

 

 

Omtale af enkeltsygdomme

 

Overordnet bør patienten opfylde ovenstående krav udover de for den enkelte sygdom nævnte forhold.

 

 

Infektionssygdomme

 

Pneumoni

Patienter med akut pneumoni eller bronkit accepteres ikke som flypassagerer. De accepteres normalt først, når de er afebrile, respiratorisk upåvirkede og ikke smittefarlige.

Øvrige respiratoriske infektionssygdomme: Se kapitel 16, Infektiøse lidelser.

Kroniske lungesygdomme

Astma bronkiale

Selve flyvningen forøger næppe risikoen for et astmaanfald. Stress i forbindelsen med rejsen og/eller den tørre luft i kabinen kan virke lokalirriterende og teoretisk medvirke til induktion af et akut astma anfald. Hos denne patient gruppe er anamnestiske oplysninger om tidligere flyvninger væsentlig.

Patienter med stabil velbehandlet astma, som ikke har væsentlig respiratorisk insufficiens, kan normalt rejse uledsaget. Det er væsentligt at medbringe relevant medicin i håndbagagen og medbringe evt. medicinpas eller ”to whom it may concern” dokumentation fra egen læge.

Patienter i dårlig fase, med hyppige eller alvorlige anfald skal være velregulerede før en flyrejse og bør ledsages af læge, som kan intervenere (farmaka og ilt).

 

Kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL)

Patienter med akut excerbation bør være færdigbehandlede og atter i stabil fase før rejse/transport. Kan i stabil fase rejse som beskrevet i ”Fortolkning af undersøgelsesresultater”.

 

Cystisk fibrose

Hvis FEV1 < 50% bør disse have ilttilskud under flyvning og som udgangspunkt ledsages af læge.

 

Interstitiel lungesygdom

Bør vurderes individuelt. Vær opmærksom på at denne patientgruppe har nedsat diffusionskapacitet, og derfor reagerer anderledes på hypoxi end andre respirationssyge patienter.

Thoraxkirurgiske problemstillinger

Pneumothorax

Ubehandlet

Patienter med ubehandlet pneumothorax må ikke flyve.

I yderst sjældne tilfælde og nærmest på vital indikation kan det blive nødvendigt at flytte sådanne patienter, men så skal det ske i ambulancefly med kabinetryk på 1 atm (sea level flight). Sådanne patienter bør ledsages af forhåndenværende bedst egnede medicinsk personale.

Behandlet, med dræn in situ

De fleste flyselskaber accepterer patienter med pleuradræn in situ. Men det kræver, at lungen kan holde sig udfoldet uden sug, og at drænet er tilsluttet en Heimlich ventil (envejsventil).

Lungens udfoldelse skal være dokumenteret ved et røntgen af thorax taget kort før transporten. Patienten skal ledsages af læge, der er i stand til at anlægge et pleuradræn. Det er kontraindiceret at benytte ventil af vandlåstypen i trykkabine pga. risikoen for opsugning af vand til pleurahulen.

 

Behandlet, med dræn der er fjernet

Patienter med spontan pneumothorax bør om muligt inden transport behandles for årsagen til lunge-sammenfaldet enten ved VATS (Video-Assisted Thoracic Surgery) eller thoracotomi med mekanisk pleuradese. For at der kan bestilles transport kræver flyselskaberne at der foreligger et røntgenbillede i 2 planer eller CT-/MR-scanning af thorax, tidligst foretaget 1 døgn efter dræn seponering, der viser fuldt udfoldet lunge.

Hvis billeddiagnostikken viser at der efter drænfjernelse er en restpneumothorax, skal diagnostikken gentages med passende mellemrum, indtil al luften er resorberet og lungen fuldt udfoldet.

 

Flyselskabernes regler:

Patienterne accepteres normalt uledsagede 1-2 uger efter drænfjernelse med fuld udfoldet lunge ved spontan pneumothorax og 2 uger efter traumatisk pneumothorax.

Enkelte selskaber accepterer allerede patienter 2 dage efter drænfjernelse, siddende, hvis de er ledsaget af læge der er i stand til at anlægge pleuradræn.

Der er således store forskelle på hvornår flyselskaberne accepterer patienter efter pneumothorax og det er nødvendigt at forespørge hos det enkelte selskab ved planlægning af transport.

Fractura costae, fractura sterni

Et enkelt ribbensbrud vil normalt ikke indebære flyvemæssige problemer, hvis der ikke samtidig er lungecontusion eller forud bestående lungelidelser. Hovedproblemet ved costa- eller sternumfrakturer er normalt smerterne, der kan føre til nedsat respiration. Det er derfor meget vigtigt, at patienterne er sufficient smertebehandlede. Seriefrakturer i costae eller dobbeltfrakturer kan føre til instabil thorax og respirationsinsufficiens. Sidst nævnte patientgruppe bør derfor vurderes individuelt.

Contusio pulmonis

Hos patienten med akut lungesvigt (shocklunge, contusion) bør flyvning normalt udsættes, indtil lungefunktionen atter er normaliseret. Er akut flytransport nødvendig, kræves ofte ambulancefly/PTC.

Subcutant emfysem

Patienter med større subcutant emfysem må ikke flyve med rute- eller charterfly. Hvis man ikke kan afvente spontan resorption af emfysemet skal disse patienter transporteres i fly med kabinetryk på 1 atm (sea level flight).

Mediastinalt emfysem

Bør vurderes individuelt mhp. hensyntagen til luft mængde og objektive fund. Mediastinalt emfysem kan påvirke cirkulation alvorligt ved at trykke på kar (specielt det venøse retur løb til hjertet) og hjerte. Hvis flytransport er nødvendig, må disse patienter transporteres i fly med kabinetryk på 1 atm (sea level flight).

Hjerte / Lungetransplantation

Bør vurderes individuelt.

Lunge cancer

Patienter behandlet med kemoterapi / stråleterapi / stent behandling:

Denne gruppe bør vurderes individuelt. Disse behandlinger er som regel palliative, og de kan medføre, at patientens almene tilstand er dårlig. Der bør bl.a. overvejes mulighed for metastaser (kramper), hydrothorax og elektrolyt forskydninger. Se endvidere kapitel 18, Cancerlidelser.

Operative indgreb i thorax (f.eks. lobectomi eller pneumonectomi)

Skal vurderes individuelt og bør konfereres med det enkelte luftfartsselskab. Specielt ved pneumo-nectomier bør der foreligge rtg. af thorax i 2 planer eller CT-/MR-scanning som viser, at pneu-monectomihulen er fyldt op med væske samt at mediastinum forsat er midtstillet. Dette tager som regel 4-6 uger.

Hæmoptyser

Patienter med betydende hæmoptyser accepteres ikke som passagerer før den udløsende årsag er fundet og behandlet.

Hydrothorax og pleuracentese

Bør udredes mhp. udløsende årsag før der tages stilling til om patienten kan accepteres som fly-passager (evt. malign lidelse, metastaser, etc.).

I tilfælde af pleuracentese bør der foreligge et rtg. i 2 planer af thorax eller CT-/MR-scanning taget tidligst 1 døgn efter proceduren, som viser udfoldede lunge. Bør i øvrigt vurderes i henhold til ”Fortolkning af undersøgelsesresultater”.

 

 

 

 

< Forrige side Næste side >