Alment

For en psykisk skrøbelig person kan udlandsrejse og konfrontation med en anden kultur være nok til at udløse angst og depression eller en psykotisk episode. Mange af disse patienter er ikke i stand til at tage vare på sig selv og bliver derfor indlagt på psykiatriske afdelinger eller hospitaler. Hvis det drejer sig om en aggressiv eller urolig patient, kan det i en periode være nødvendigt at lade patienten forblive indlagt, mens denne behandles med psykofarmaka.

Nogle steder i udlandet er standarden på de psykiatriske afdelinger ringe, og her må man forsøge at få patienten indlagt på en almen somatisk afdeling. Kan dette ikke lade sig gøre, må man anvende en lokal assistanceorganisation for at få patienten flyttet til et privat (om muligt psykiatrisk) hospital, som vil modtage patienten.

I nogle tilfælde er den psykiatriske ekspertise begrænset. Sprogproblemer kan gøre det yderligere svært for den behandlende læge at vurdere patienten, og hvornår denne er i stand til at gennemføre hjem-rejse. I sådanne tilfælde bør man være liberal med udsendelse af læge, gerne psykiater, der kan vurdere patienten, eventuelt ændre medicineringen og herefter ledsage patienten hjem, når denne er i stand til at klare transporten.

Krav til transport i rute- og charterfly

Hvis en patient med en psykisk lidelse skal rejse med rute- eller charterfly, er det et absolut krav, at patienten er rolig, kooperabel og ikke til gene for de øvrige passagerer. De fleste flyselskaber har en vagtsom holdning til patienter med psykiske lidelser og forlanger medicinsk ledsagelse og ved længere transporter to medicinske ledsagere. Som regel vil det dreje sig om læge og sygeplejerske.

Transport

Hjemtransporten kan være belastende for en psykisk ustabil patient: Ventetider i lufthavne, de mange mennesker, der er omkring patienten, samt den trange kabine, der kan give fornemmelsen af at være spærret inde. Det er derfor vigtigt, at en sådan transport arrangeres med kortest mulig ventetid og færrest mulige flyskift.

Man bør som hovedregel transportere patienter med psykiske lidelser på business class, både fordi for-holdene på denne klasse er mere rolige, og fordi det giver adgang til en rolig lounge i lufthavnen. Trans-port på business class forudsætter dog at patienten fremtræder normal og ikke til gene for de øvrige passagerer.

I sjældne tilfælde kan det blive nødvendigt at hjemtransportere patienter med psykisk sygdom i ambu-lancefly. Det drejer sig da som regel om psykotiske patienter som, trods medikamentel behandling, fort-sat er urolige og aggressive.

Ledsagelse

Patienter med lettere psykiske forstyrrelser - eksempelvis nogle krisetilstande - vil ofte kunne rejse hjem alene eller måske ledsaget af pårørende. Da der ikke er tale om egentlig psykisk sygdom, vil de kunne rejse som rask uden MEDIF, hvis de har fuld kontrol over sig selv.

Ved de fleste psykiske sygdomme kræver flyselskaberne som nævnt, at patienterne er ledsaget af læge eller sygeplejerske. Da psykiske lidelser i høj grad medicineres efter den aktuelle kliniske tilstand, og da denne kan blive påvirket og ændret af det urolige rejsemiljø, skal medicineringen kunne reguleres løbende. Da det kun er læger, der må foretage selvstændig medicinsk vurdering, og ændre medi-kamentel behandling på baggrund heraf, skal sådanne patienter ledsages af læge. En erfaren ledsagelæge er ofte tilstrækkelig, men specielt ved psykotiske patienter, bør der om muligt sendes en psykiater.

Patienter, der kræver konstant overvågning, bør ved længere rejse have to ledsagere, og det er da formålstjenligt, at mindst den ene er af samme køn som patienten, bl.a. i forbindelse med toiletbesøg.

For at en transport kan gennemføres med held, er det vigtigt, at læge eller sygeplejerske udsendes i god tid før hjemtransport. Ledsageren skal lære patienten at kende, vinde dennes tillid og evt. nå at ændre den medikamentelle behandling.

Afleveringssted

Der er for de fleste patienter aftalt indlæggelse ved hjemkomsten. Dette ønsker mange patienter imidlertid ikke, og der vil sjældent være indikation for tvangsindlæggelse. Der er ingen grund til at besværliggøre transporten ved at diskutere indlæggelse undervejs. Er det en kilde til angst og aggression, bør patienten forsikres om hans ret til at afslå tilbuddet om indlæggelse. Skønnes indlæggelse at være bedst for patienten, kan diskussionen herom med fordel udsættes til transporten er afsluttet.

Depressive tilstande

Mange depressive patienter er ikke selv i stand til at klare en hjemrejse og bør af den grund ledsages.

Hvis patienten skønnes at være til fare for sig selv, er det vigtigt at sikre sig, at denne kan overvåges konstant under hele transporten, evt. med to ledsagere.

Maniske tilstande

En patient med mani må som regel indlægges og behandles, før denne er rolig nok til at kunne hjem-transporteres.

Det vil som regel være udsigtsløst at sende ledsagere ud for at forsøge at overtale en manisk patient til at rejse hjem. Patienten bør være rimeligt sederet, idet selve rejsen ofte kan få patienten til igen at blive urolig og rastløs.

Angsttilstande

Ved angst med panikanfald, specielt hvis det er nyopstået, vil det som regel være nødvendigt at få patienten indlagt, behandlet og stabiliseret med effektiv dosering af angstdæmpende medicin. Ambulant behandling hos læge med ordination af beroligende medicin vil oftest ikke være tilstrækkeligt.

Det er vigtigt at man venter med flytransport til patienten er så medicineret at denne kan styre angstanfaldene. Den ubehersket adfærd som et panikanfald under en flyvning ofte medfører, er til stor gene for de andre passagerer og accepteres ikke af flyselskaberne. Hvis det trods medicineringen ikke er muligt at sikre at patienten ikke får panikanfald under turen, kan en mulighed være ledsagelse af læge og evt. sygeplejerske med ekspertise i intravenøs dosering med adgang anlagt inden transporten. I så tilfælde bør patienten være liggende på båre.

Skizofreni

Patienter med skizofreni udgør en meget blandet gruppe, som strækker sig fra patienter med lettere for-styrrelser til svært hallucinerede, dårlige patienter. Hvis patientens psykose er forværret under uden-landsopholdet vil det så godt som altid være påkrævet med indlæggelse, behandling og stabilisering før transport. Som beskrevet ovenfor er det patientens aktuelle tilstand, der afgør, hvorledes transporten skal foregå.

Alkohol- og stofproblemer

Alkoholoverforbrug i forbindelse med ferierejser er årsag til mange indlæggelser, enten til afrusning eller til behandling af egentlige delirøse tilstande. Ligeledes kan stoffer medføre overdosering, forgiftning og psykiske lidelser som f.eks. stofpsykose.

Flyselskaberne accepterer ikke berusede eller påvirkede personer, der er til gene for de øvrige passa-gerer. Hvis en person med sværere alkohol- eller stofafhængighed skal hjemtransporteres kan det være nødvendigt at kræve at denne forbliver indlagt frem til transporten. Patienten skal ledsages på hele turen. Ledsageren skal hente patienten på sygehuset for at sikre, at denne ikke begynder at indtage alkohol eller stof og dermed giver problemer under flyvningen.

Flyveskræk

Mange mennesker føler angst ved at flyve. Angsten spænder lige fra let nervøsitet til panikagtig angst, der medfører, at den pågældende helt undgår flyvning. En alvorlig flyveskræk kan resultere i arbejds-mæssige begrænsninger, da nogle job indebærer rejser, der kun kan foretages med fly.

Visse psykologer har specialiseret sig i behandlingen af flyveskræk, og mange mennesker har glæde af en sådan behandling. Lettere flyveskræk kan afhjælpes med et mildt anxiolyticum før flyvning, hvorimod alkohol som middel ikke umiddelbart kan anbefales.

Flyveskræk hos patienter, der skal hjemtransporteres, er en komplicerende faktor. Hos patienter med psykiske lidelser kan flyveskræk forværre den primære psykiske lidelse. Det er vigtigt at erkende pro-blemet og behandle det medikamentelt og psykologisk.

Air rage

Ved Air rage forstås en stressreaktion hos et ellers rask individ, som udløses af timers lufthavnstumult og forholdene under flyvning: Lange transportveje og køer i lufthavne, mange sikkerhedscheck, forbud mod rygning og under flyvningen trange pladsforhold med manglende bevægelsesmuligheder, hypoxi, dehy-drering etc. Udover vrede og aggressivitet ses også sexchikanering og besynderlig adfærd. Air rage er med årene blevet et tiltagende problem, som af sikkerhedsmæssige årsager har gjort anvendelse af ”håndjern” i form af plastikstrips relevant under flyvning.

< Forrige side     Næste side >