Generelt

 

De overordnede regler og forhold ved transport af syge patienter gælder for børn som for voksne. Imidlertid adskiller transport af syge børn og nyfødte sig fra transport af voksne i flere henseender.

For alle børn gælder, at de bør transporteres sammen med mindst en forælder eller anden pårørende, hvis det er muligt. Hensynet til forældrene er åbenlyst uanset barnets alder. Endvidere er de fleste, selv blot få måneder gamle børn, også mere rolige, når en forælder er til stede, og forældrene kender deres børns reaktioner. Ved transport af vågne børn vil forældretilstedeværelse derfor oftest være en god hjælp til at sikre en succesfuld transport. Dette betyder, at man også ved transport med ambulancefly altid skal prioritere plads til mindst en forælder.

 

 

Det syge barn

 

For nyfødte og mindre børn er der anatomiske og fysiologiske forhold, der kræver særlig opmærk-somhed.

 

Luftveje og vejrtrækning

Nyfødte og mindre børn har relativt snævre øvre luftveje og nedsat respiratorisk reservekapacitet. En forudsætning for transport med rutefly er derfor, at barnet er i respiratorisk optimal og stabiliseret tilstand.

Et barn med stridor eller andre tegn på øvre luftvejspåvirkning bør kun transporteres på tvingende indikation. I praksis vil dette som regel betyde transport med pædiater og sygeplejerske i ambulancefly.

Det er muligt før lufttransport at vurdere et barns iltbehov under flyvning ved at teste med FiO2 0,15. Dette er dog kun muligt få steder i verden, og derfor kan følgende regel benyttes (se i øvrigt afsnit om præmature).

Nyfødte og mindre børn, som på landjorden har oxygen saturation < 95%, vil som hovedregel kræve oxygentilskud under flyvning, selv om de i øvrigt er stabile.

Kraniets pneumatisering udvikles gradvis de første leveår. Små børn har derfor som regel ikke problemer med trykudligning. Ses det alligevel kan symptomerne ofte lindres ved amning eller ved at drikke fra flaske.

Ved otitis media er reglerne for flyvning den samme i alle aldre (se kapitel 11 Øre/næse/hals lidelser).

 

Cirkulation

Børn med ustabil cirkulation bør ikke transporteres med rutefly.

Børn med medfødt hjertesygdom kan have habituelt lav oxygen saturation også efter endelig kirurgisk behandling. En del af disse vil endvidere være følsomme for iltbehandling. Planlægning af transport af sådanne børn skal derfor ske i samarbejde med børnekardiologisk ekspert uanset om transporten skal foregå med rutefly eller ambulancefly.

 

Neurologi

Nyfødte og mindre børn har oftere kramper end voksne.

Efter feberkramper kan et barn rejse med rutefly efter et døgn uden feber. Børn med kendt epilepsi kan ligeledes tidligst et døgn efter et krampetilfælde rejse med rutefly og kun såfremt barnet er i sin habitualtilstand. For børn med førstegangs afebrile kramper skal der foretages individuel vurdering i samråd med speciallæge i pædiatri eller pædiatrisk neurologi.

Forældre eller medicinsk ledsager til børn, der skal transporteres efter et krampetilfælde, skal være instrueret i akut behandling af kramper, f.eks. med rektal diazepam eller bucchal midazolam.

 

Væskeomsætning

Mindre børn har en højere væskeomsætning pr. kg legemsvægt end voksne. Basisbehovet på landjorden er ca. 150 ml/kg/døgn i nyfødthedsperioden efter de første levedøgn. Efter nyfødthedsperioden er døgnbehovet ca. 100 ml/kg for de første 10 kg legemsvægt, 50 ml/kg for vægt 10-20 kg og ca. 20 ml/kg for vægt > 20 kg. Et 15 kg barn har således et behov på 10 x 100 ml + 5 x 50 ml = 1250 ml.

Væsketabet i flykabiner er større end på landjorden, og væskebehovet tilsvarende større end det ovenfor angivne. Man skal derfor sikre sig at barnet problemfrit kan indtage rigeligt væske før flytransport eller sikre sig mulighed for at supplere via sonde eller intravenøs adgang. Dette gælder også mindre børn efter gastroenteritis. Ved længerevarende flyvninger (> 4 timer) bør barnet have været uden feber, opkast og diarre og i stand til at indtage rigeligt væske i mindst et døgn før flyvning. Før og under en transport er urinproduktionen et godt mål for om væskeindtagelsen er tilstrækkelig. Mindre børn har en normal urinproduktion på 1-2 ml pr kg pr time. Skønsmæssigt kan urinproduktionen vurderes ud fra om barnet har våde bleer flere gange i døgnet.

 

Temperatur

Mindre børn bliver let hypoterme, og man skal altid ved planlægning af en transport vurdere, hvorledes barnet sikres mod hypotermi. For syge nyfødte vil transport i kuvøse alene af denne grund som hovedregel være nødvendig.

 

 

Transport af præmature og syge nyfødte

 

Præmature og syge nyfødte børn bør i det omfang det er muligt behandles lokalt. Transport i neonatal perioden bør kun foretages, hvis barnets behandlingsbehov overstiger de lokale muligheder. I så fald vil der normalt være behov for ambulancefly.

Præmaturt fødte børn kan normalt transporteres problemfrit med rutefly, når de kan holde deres temperatur udenfor kuvøse og ikke har krævet vejrtrækningshjælp eller ilttilskud i 1-2 uger. Dette er i ukomplicerede forløb ofte muligt fra en vægt på ca. 2000 gr. og en gestationsalder på 35-36 uger afhængigt af, hvor tidligt barnet er født. Ved transport af et sådant barn skal der altid være mulighed for at administrere ilttilskud under flyvningen, da de fleste vil have behov for dette. Ved planlægningen af en sådan transport skal man specielt sikre sig, at barnets hæmoglobin-koncentration er acceptabel for flyvning (minimum 5,5 mmol/l = 8,8 gr/dl). Præmature børn udvikler ofte en fysiologisk relativ anæmi i de første levemåneder, og denne forværres ved behov for hyppig blodprøvetagning.

Barnet bør altid ledsages af læge og/eller sygeplejerske med neonatal erfaring.

 

Kuvøsetransport

Ved kuvøsetransport benyttes stort set altid ambulancefly.

De fleste ruteflyselskaber accepterer ikke længere disse transporter. Ved disse transporter benyttes derfor normalt ambulancefly og ledsagelse af pædiater med neonatal erfaring og neonatal sygeplejerske, som er fortrolig med transportkuvøsens funktion inklusive elektricitetsbehov, varme-, fugtigheds- og ilt-regulation. Det skal sikres, at kuvøsen kan spændes forsvarligt fast under transporten, ligesom barnet skal sikres i kuvøsen.

 

 

Transport af raske nyfødte

 

Raske nyfødte født til terminen kan som regel transporteres problemfrit med rutefly efter 1-2 uger. Man bør ikke acceptere transport tidligere grundet risiko for respiratoriske og cirkulatoriske problemer samt øget risiko for hypotermi. Dette er betinget af omstillingen fra føtal til extrauterin fysiologi. Enkelte flyselskaber accepterer ikke nyfødte på rutefly før 44 fulde gestationsuger, d.v.s. fire uger efter for-ventet termin.

 

 

Udstyr ved transport af mindre børn i rutefly

 

Ved transport af nyfødte og mindre børn med rutefly, er nedenfor nævnte udstyr ikke nødvendigt i alle tilfælde, og der skal ved planlægningen af transporten tages stilling til hvad der behøves.

Udstyr, der kan være nødvendigt ved ruteflytransport af nyfødte og mindre børn:

 

• Lift eller stol til barnet, således at det kan bæres let og sikkert samt spændes fast under transport i bil og fly. Spædbørn skal under start og landing som regel sidde i sele på en forælders brystkasse.
• Disse seler er standardudstyr på rutefly.
• Tøj, til mindre børn og spædbørn inklusive hue, samt tæpper eller lignende til at sikre mod afkøling.
• Overvågningsudstyr. Som minimum pulsoximeter med prober passende til barnets størrelse. I visse tilfælde er EKG overvågning hensigtsmæssig.
• Ventilationsudstyr med maske og selvinflaterende ballon i en størrelse, der passer til barnet.
• Hvis et barn har respiratorisk påvirkning med sekretdannelse, tendens til gastro-oesophageal refluks
• eller betydelig gylpetendens bør suge-aggregat samt suge-katetre i passende størrelse medbringes.
• Ved transport af spædbørn skal medbringes termometer.
• Termotaske med køleelement til opbevaring af modermælk/modermælkserstatning.
• Hvis barnet spiser fra flaske skal der medbringes flasker og sutter.
• Hvis barnet spiser via sonde skal medbringes sprøjter og ekstra sonder i passende størrelser.
• Et barn, der under transporten kræver intermitterende medicinindgift i drop, f.eks. antibiotika, kan godt transporteres med rutefly. I så fald skal medbringes medicin, sprøjter og udstyr til genanlæggelse af drop om nødvendigt.

 

 

Højrisikotransporter

 

En del tilstande hos mindre børn indebærer speciel høj risiko for komplikationer under transport. Hvis transport er absolut nødvendig bør disse børn transporteres i ambulancefly.

 

Nedenstående er  eksempler på disse tilstande:

• Præmature børn < 35 fulde gestationsuger og/eller < ca 2000 gr.
• Nyfødte børn indtil 7(-14) dage efter fødslen.
• Stridor.
• Behov for kontinuerlig CPAP eller respiratorbehandling.(*)
• Behov for kontinuerlig cirkulatorisk understøttende behandling.
• Hyppige kramper eller svære dystonier.

 

    ( *) Børn med kronisk behov for respirationsunderstøttende behandling, f.eks. via tracheostomi eller maske, kan

          i habitual tilstand ofte transporteres med rutefly.

 

 

Logistiske forhold

 

For børn, der fødes i udlandet og efterfølgende skal repatrieres, skal der før transport udarbejdes et midlertidigt eller provisorisk pas. Dette gøres i de fleste lande i samarbejde med den lokale ambassade eller konsulat. Da proceduren kan tage tid, er det hensigtsmæssigt at påbegynde arbejdet så tidligt som muligt for ikke at forsinke repatrieringen.

< Forrige side     Næste side >