Alment

Der er ikke flyvemedicinske kontraindikationer mod flyvning af patienter med frakturer.

Reglerne for transport af frakturer skal overholdes, dvs. frakturer skal være stabiliserede.

Hvilket transportmiddel – ambulance, charterfly, rutefly, ambulancefly – der benyttes, afgøres ud fra patientens samlede tilstand, idet der udover frakturen ofte er andre skader eller sygdomme. Ved siddende flytransport af patienter med frakturer i underekstremiteterne skal flyselskaberne i MEDIF orienteres om, hvilket ben, der er skadet. Dette er for at kunne placere patienten korrekt i flyet. Lige-ledes skal de informeres om patienten har en høj (fra højt på femur til fod) eller en lav (fra under knæ til fod) gips eller skinne. Det er en god ide at afstemme transportmåden med patienten selv, for at sikre at denne kan klare transporten.

 

Stabilisering

Før transporten skal frakturer være stabiliseret enten ved operation (intern eller ekstern fixation), eller ved ekstern støtte: Cirkulær gips, diverse skinner der kan være enten af gips eller plastmateriale, vacuummadras,  traction-splint eller kombinationer heraf.

Flyselskaberne kræver, at cirkulære gipse eller cirkulære kunststofbandager, skal være opklippet. Dette for at undgå, at hævelse af ekstremiteten medfører kompression af kar og nerver under transporten. Hvis patienten har en uopklippet cirkulær gips accepteres denne først på fly efter 2 døgn, men dette bør helt undgås.  Det bør tilstræbes, at patienterne når det er muligt, får en gipsskinne fremfor en opklippet, cirkulær gips.

Traction-splint benyttes til opretholdelse af stræk på uopererede femur- og crusfraktuerer under trans-porten. Strækket udøves mellem tuber iscihiaticum og foden – og skal være dynamisk, f.eks. baseret på lufthydraulik. Dette stræk benyttes ofte sammen med vacuummadras.

 

Elevation

Ekstremitetsfrakturer skal være eleverede under transport, og som udgangspunkt menes der til hjerte-niveau.

Patienter med frakturer i ankel og underben, der skal hjem til operation, skal have benet eleveret til  hjerteniveau for at undgå ødemer, der kan umuliggøre operation. Det må derfor anbefales, at sådanne patienter hjemtransportere på båre hele vejen.

Ved mindre brud eller ledbåndskader i underekstremiteterne, der ikke skal opereres, er det ofte til-strækkeligt at ordinere patienten hjem ”siddende med leg-rest”. Dette betyder normalt at patienten placeres med benet hvilende på sædet foran hvor ryglænet er lagt fremover. Hvis der er god plads foran første række, kan man lade patienten sidde der, hvis flyselskabet er i stand til at levere en leg-rest, som benet kan hvile på. Af sikkerhedsmæssige grunde må leg-rest ikke placeres i gangarealet eller ved nød-udgange. Hvis patienten skal have eleveret ben kan det også ske side-by-side, dvs. at denne sidder med benet oppe på 1-2 sæder ved siden af sit eget.

Ved transporter hvor patienten skal sidde med benet oppe, er det nødvendigt at sikre sig at denne er i stand til dette. F.eks. kan hoftelidelse eller rygproblemer forhindre denne mulighed, og transporten må foregå liggende, eller på buisness class (hvor sædet kan lægges ned), hvis patienten kan sidde op under start og landing.

 

Ledsager

Bårepatienter skal ledsages af læge eller sygeplejerske. Patienter med større, ikke fuldt immobiliserede frakturer, samt alle frakturer i stræk, skal ledsages af læge. Det er nødvendigt at ordinere en ledsager til en siddende patient hvis denne ikke selv kan klare at gå fra flydøren til sædet, hvis patienten ikke selv kan klare toiletbesøg inklusive gang til og fra toilettet, eller hvis denne ikke selv er i stand til at betjene sikkerhedsbælte, f.eks. pga. bandager eller gips på hænder. Type af ledsager afhænger af patientens til-stand.

Tromboseprofylakse

Patienter med columna-, bækken- eller underekstremitetsfraktur har øget risiko for tromboemboliske komplikationer. En langvarig flytransport kan øge risikoen og passende antikoagulation under transporten skal derfor overvejes, hvis patienten ikke allerede er i en sådan behandling (se endvidere Tromboseprofylakse i kapitel 1).

 

 

Frakturer på overekstremiteten og skulderbæltet

 

Disse giver oftest ikke flyvemedicinske udfordringer.

Patienten kan flyve uden ledsager hvis han/hun kan klare sig selv, dvs. spise og drikke selv, gå på toilet-tet selv samt håndtere sikkerhedsselen selv.

 

 

Frakturer på underekstremiteten

Femurfraktur

Hoftenær fraktur, uopereret (colli femoris, pertrochanterica, subtrochanterica)

Bør opereres på stedet hvis det overhovedet er muligt.

Hvis patienten skal transporteres skal det være liggende, med ledsagelæge, vacuummadras og/eller traction-splint. Hvis traction-splint benyttes bør ledsageren være ortopædkirurg.

 

Hoftenær fraktur, nyopereret

I langt de fleste tilfælde skal patienten transporteres liggende ledsaget af sygeplejerske. I enkelte til-fælde kan siddende transport være passende, men dette bør afvejes i forhold til patientens almen-tilstand, operationens størrelse samt tiden fra operationen.

 

Corpus femoris og supracondylær fraktur

Som ved hoftenær fraktur.

 

Crusfractur

Tibiafraktur, uopereret eller nyopereret (efter mere end 2 døgn)

Mindre udisloceret

Immobiliseret med høj cirkulær opklippet gips eller høj bagre gipsskinne og mobiliseret med krykker.

Transport: Siddende med benet oppe.

Ledsagelse: Uledsaget.

 

Større udisloceret

Immobiliseret med høj cirkulær opklippet gips eller høj bagre gipsskinne.

Transport: Liggende på båre.

Ledsagelse: Sygeplejerske.

 

Disloceret

Dislocerede frakturer bør som udgangspunkt være reponeret og helst være opereret inden transport.  Hvis dette ikke er muligt anvendes traction-splint for mindskelse af smerter og dislokation under transporten. Evt. suppleret med vacuummadras.

Transport: Liggende på båre.

Ledsagelse: Læge.

 

Ankelfraktur (Lat. malleol/bimalleolær/trimalleolær)

Ankelfraktur med operationsindikation bør opereres på stedet.

Hvis operation ikke er mulig på stedet skal transport arrangeres uden forsinkelse, idet operationen anses for at være akut.

Transport: Siddende med legrest. Ved operationsindikation bør båre overvejes for at sikre at hævelse ved bruddet ikke forsinker operation. Ved længere oversøiske transporter, kan buisness eller first-class (med reclining seat) evt. bruges hvis sædet kan lægges helt ned (full-flat).  I tilfælde med meget kort samlet transporttid (fra hospital til hospital) kan siddende transport med leg-rest accepteres.

Ledsagelse: Ved båretransport ledsaget af sygeplejerske. Ved siddende transport samt ved transport på buisness/first-class må patienten rejse uledsaget, hvis denne kan klare sig selv med krykker. Hvis ikke, skal patienten være ledsaget af sygeplejerske.

 

Ligamentlæsioner i knæleddet

Underekstremiteten er normalt immobiliseret med høj bagre gipsskinne, eller åben eller låst dynamisk skinne (f.eks. Don-Joy^TM).

Ved læsion af korsbånd og/eller menisker bør skinnen ikke fjernes.

Ved isolerede læsioner af kollaterale ligamenter kan skinnen ofte aftages under transport, således at patienten kan rejse siddende i normalt flysæde.

Ved behov spørges behandlende læge om skinnen kan aftages under transport.

Hvis patienten skal transporteres med skinne:

Transport: Siddende med legrest/2 sæder.

Ledsagelse: Uledsaget.

 

 

Bækkenfraktur

 

Stabile

Stabile bækkenfrakturer (som f.eks. simple ramusfrakturer hos ældre) giver normalt ikke anledning til transportmæssige problemer.

Transport: Liggende på båre.

Ledsagelse: Sygeplejerske.

 

Ustabile frakturer

Ustabile frakturer skal operativt forsørges inden transporten. Hvis dette ikke er muligt, skal der benyttes gipsskjold og/eller clamp og/eller vacuummadras. Enkelte bækkenfrakturtyper kan give anledning til letal retroperitoneal blødning.

Transport: Liggende på båre og vacuummadras (eller gipsskjold). Ofte ambulancefly - hvis der ikke er direkte rute- eller charterflymulighed.

Ledsagelse: Læge, hvis muligt ortopædkirurg.

 

Acetabulumfrakturer

Udisloceret stabile

Transport: Liggende på båre og vacuummadras.

Ledsagelse: Læge.

 

Udisloceret og disloceret, ustabile

Bør altid opereres inden transporten. Såfremt dette ikke er muligt, skal hofteleddet stabiliseres med stræk inden transporten.

Transport: Liggende på båre og vacuummadras i traction-splint.

Ledsagelse: Læge.

 

Ved bækken- og acetabulumfrakturer bør man altid sikre sig, at der ikke samtidigt er større udiag-nosticerede eller ubehandlede abdominalskader (f.eks. blærelæsion og/eller større retroperitoneal blødning).

 

 

Hofteluxation

 

Hofteluxation uden alloplastik

Oftest forårsaget af højenergitraume ved trafikulykker. Luxationen skal reponeres inden transport. Efter reposition er hoften normalt stabil hvis der ikke samtidig er acetabulumfractur.

Transport: Afhængig af øvrige skader. Normalt liggende.

Ledsagelse: Læge eller sygeplejerske.

 

Hofteluxation med alloplastik

Luxationen skal reponeres inden transport.

Det er afgørende at indhente oplysning fra behandlende læge om denne vurderer hofteleddet som stabilt eller ustabilt. Hvis hofteleddet er ustabilt eller hvis der er tvivl skal patienten transporteres liggende hele vejen – fra hospitalsseng til hospitalsseng på ortopædkirurgisk afd. Til transporten kan der med fordel anlægges en høj gipsskinne på det syge ben, for at hæmme bevægelse i hofteleddet. Denne gips-skinne kombineret med vacuummadras vil normalt kunne sikre en vellykket transport.

Transport: Stabil: Siddende, men ved transport i bil må pt. ikke sidde i lavt autosæde. Ustabil: Liggende.

Ledsagelse: Sygeplejerske eller læge.

 

 

Columnafraktur

 

Columna cervicalis

Stabile frakturer (kompressionsbrud i corpus vertebrae uden bagkantsfraktur).

Hjemtransport haster ikke. Er ofte behandlet med halskrave og vil i mange tilfælde kunne hjem-transporteres efter et stykke tid, siddende med anlagt halskrave.

Transport: Siddende evt. liggende på båre.

Ledsagelse: Sygeplejerske

 

Sværere eller flere frakturer

Vil ofte kræve liggende transport med halskrave.

Transport: Liggende på båre og evt. vacuummadras.

Ledsagelse: Læge.

 

Ustabile (fraktur med/uden medullalæsion)

Bør være opereret inden hjemtransporten. Hvis dette ikke er muligt, bør hjemtransport ske liggende på båre og vacuummadras med immobiliserende bårepuder  langs halsen, og på siden af hovedet.

Kranietræk, som er anlagt, kan støttes manuelt, men kun sjældent anvendes som stræk under trans-porten.

Ved frakturer med medullapåvirkning eller ustabile frakturer med mulighed for medullær påvirkning, kan der pludselig opstå, eller allerede være, en hel eller delvis lammelse af den costale respira-tionsmuskulatur, således at respirationsinsufficiens kan opstå. Der skal derfor altid være intubations- og ventilationsberedskab under disse transporter.

Transport: Liggende på båre og vacuummadras i ambulancefly.

Ledsagelse: Anæstesilæge og anæstesisygeplejerske.

Columnae thoracalis/lumbalis

Stabile

Haster ikke

Transport: Liggende på båre er hovedreglen. Ved mindre, stabile brud hos unge, kan siddende transport somme tider være mulig på buisness class.

Ledsagelse: Sygeplejerske ved liggende transport, uledsaget ved siddende transport.

 

Svære eller flere brud, stabile

Transport: Liggende på båre og evt. vacuummadras.

Ledsagelse: Læge.

 

Ustabile

Bør være opereret inden hjemtransporten. Hvis dette ikke er muligt, bør hjemtransport ske liggende på båre og med vacuummadras.

Transport: Liggende på båre og vacuummadras. Ambulancefly - hvis der ikke er direkte rute- eller charterflymulighed.

Ledsagelse: Læge.

< Forrige side     Næste side >