Højdesyge

Akut højdesyge eller Acute Mountain Sickness er betegnelsen for det symptombillede, der rammer tidligere raske mennesker ved opstigning til større højder. Symptomerne skyldes det lave ilttryk. Allerede ved 2.500 m får op til 20% lettere symptomer som hovedpine, kvalme og svimmelhed, mens  alvorligere symptomer først opstår ved større højder (3.000-4.000 m).

I svære tilfælde kan ses højde-hjerne ødem (High Altitude Cerebral Edema, HACE) med massiv hovedpine, kvalme, opkastninger, påvirket bevidsthedsniveau og kramper. En anden alvorlig form for højdesyge er højde-lungeødem (High Altitude Pulmonary Edema, HAPE ) med lungestase, brystsmerter og hjertebanken. Begge disse tilstande er forbundet med høj dødelighed.

Det er meget individuelt, hvem der rammes af højdesyge. Højdesyge kan forebygges ved langsom op-stigning, passende akklimatiseringsophold før opstigning til næste højde samt rigelig væskeindtagelse (op til 3-4 l i døgnet). Desuden kan actazolamid (Diamox®) til en vis grad forebygge højdesyge, givet i doser af 250 mg startende fra 2 døgn før opstigning til 2 døgn efter ankomst til den maksimale højde.

Behandling af alvorlig højdesyge er hurtig transport til lavere liggende områder og iltbehandling, mest effektivt under tryk i trykkammer. Den medicinske behandling omfatter udover ilt, behandling med cal-cium-antagonist ved lungeødem samt binyrebarkhormon.

Flyvning efter højdesyge

Flyvning efter højdesyge er sjælden noget problem idet trykket i flykabinen normalt er højere end det tryk, der udløste patientens højdesyge.  Ved alvorligere tilfælde af højdesyge, som højde-hjerneødem og højde-lungeødem skal patienten være uden symptomer før flyvning med rutefly kan tillades.

Dykkersyge

Dykkersyge kaldes også dekompressionssyge eller trykfaldssyge og ses hos dykkere, der har dykket med trykflasker (SCUBA), men kan i sjældne tilfælde også ses hos fridykkere. Symptomer skyldes dannelse af kvælstofbobler i blodbanen og kroppens væv. Boblerne opstår, når dykkeren bevæger sig op mod havoverfladen, hvor det omgivende tryk er lavere end det tryk dykkeren kommer fra.

De hyppigste symptomer på dykkersyge er ledsmerter (især de store led) og hudkløe, men kan også være hovedpine, unormal træthed, balance-koordinationsforstyrrelser samt kraftnedsættelse og følefor-styrrelser. I sjældne tilfælde ses vejrtrækningsbesvær, shock, bevidstløshed eller død.

Symptomerne opstår hurtigt efter dykket er afsluttet. 90% af patienterne har symptomer inden for 6 timer og 98% inden 24 timer. Hvis symptomerne opstår mere end 24 timer efter dykkets afslutning, er det derfor sandsynligvis ikke dykkersyge.

Dette gælder dog ikke, hvis dykkeren efterfølgende flyver eller kører i høje bjerge, hvor det lave tryk kan udløse symptomer.

For at undgå dykkersyge, dykkes efter tabeller, der viser en sammenhæng mellem en given vanddybde og den maksimale tid, dykkeren kan være i denne dybde. Der er dog ingen garanti for at dykkeren ikke får dykkersyge, selvom tabellerne har været overholdt. Især stiger risikoen for dykkersyge, hvis dykkeren har dykket dybt, har flere dyk på samme dag og flere dage i træk, hvis dykkeren er dehydreret, kold eller har arbejdet hårdt under dykket.

Ved symptomer på dykkersyge bringes dykkeren hurtigst muligt til et center med trykkammer. Under transporten skal dykkeren behandles med 100% ilt.

I trykkammeret behandles dykkeren med ånding af 100% ilt under tryk.

Flyvning efter dykning

Flyvning efter dykning er forbundet med risiko for udvikling af dykkersyge pga det lavere tryk i kabinen. Derfor anbefales det at vente med at flyve mindst 12 timer efter sidste dyk, hvis det drejer sig om et enkelt dyk og mindst 24 timer hvis man har haft gentagne dyk på samme dag, flere dage i træk eller dyk, hvor der har været brug for dekompressionsstop.

Efter trykkammer behandling af dykkersyge, hvor symptomerne fuldstændigt er svundet, bør man vente mindst 72 timer med at flyve hjem. Hvis der er restsymptomer, må det vurderes af dykkerlæge, hvornår det er sikkert af flyve hjem, men der kan gå op til 3 uger.

< Forrige side    Næste side >