Mange læger er usikre på, hvorvidt de kan blive stillet juridisk til ansvar for en evt. fejlbehandling, hvis de yder førstehjælp ombord på et fly. Dette gælder specielt når man rejser i USA, hvor der er tradition for at sagsøge læger for at opnå økonomisk kompensation for evt. forvoldte skader.

Der er så vidt vides ingen enkelt læge, der til dags dato er blevet sagsøgt for at have hjulpet en syg passager.

Dog er der nogle få flyselskaber, der er blevet sagsøgt i forbindelse med en medicinsk hændelse under en flyvning.

I mange lande er det muligt for en patient eller nærmeste pårørende at sagsøge for skader opstået i forbindelse med en akut medicinsk hændelse. Imidlertid varierer lovene, der omhandler disse emner så meget, at det er svært at give en generel vejledning.  F.eks. er franske læger af den franske nationale lovgivning forpligtede til at yde hjælp. Gør de ikke det, kan de blive dømt.  Dette gælder uafhængigt af hvor end lægen i flyet befinder sig på den givne tid. I andre lande betragtes det at hjælpe en syg medpassager som en god gerning uden der foreligger juridisk forpligtelse.

I USA har læger ifølge loven ingen pligt til at hjælpe. Dog står der i ”Aviation Medical Assistance Act” fra 1998: ”En person vil ikke ved en føderal eller statslig domstol blive gjort ansvarlig for skader forårsaget af handlinger eller forglemmelser afstedkommet at forsøge eller yde assistance ved en akut medicinsk hændelse om bord på et fly, medmindre personen under ydelsen af sådan assistance er skyldig i grov uagtsomhed eller overlagte forseelser”.

I lande, hvor islamisk lov gælder, kan enhver, der forårsager en andens død, også ved et hændeligt uheld, blive pålagt at betale kompensation til de efterladte for tab af en forsørger i familien. Sådan en kompensation, der også kendes som ”blodpenge”, har så vidt vides ikke været betalt i forbindelse med, at en læge har ydet medicinsk hjælp om bord på et fly.

Bemærk dog at hvis en læge yder hjælp til en medpassager på eget initiativ (i stedet for at vente på at kabinepersonalet beder om hjælp), vil lægen sandsynligvis blive stillet personligt til ansvar for sin handling. Hvis lægen på den anden side reagerer på en henvendelse fra personalet, betragtes flyselskabet normalt som ansvarligt for enhver skade, der måtte tilstøde passageren. Mange flyselskaber udsteder en ”Liability Form - Medical Assistance” eller lignende dokument til en læge, der har tilbudt at yde assistance til førstehjælp ombord. Denne formular bekræfter, at selskabet alene påtager sig det juridiske ansvar for den behandling, lægen har ydet til en passager. Dog kan en overlagt forseelse eller grov uagtsomhed ikke forventes at blive dækket.

Endnu et spørgsmål relateret til medicinske hændelser om bord er: ”Do Not Resuscitate ” (ønskes ikke genoplivet) instruktioner. Der er ingen internationale love eller lovsager, der dækker dette emne. Hvis en fra kabinepersonalet opdager, at en passager er kritisk dårlig, og den ledsagende pårørende fremfører et ønske om, at de ikke ønsker patienten genoplivet, vil de fleste flyselskaber nægte at efterkomme dette ønske. I stedet vil de bede om medicinsk assistance til genoplivning. Derefter må det være op til den medicinske fagperson, der melder sig, ud fra sine egne etiske værdier og juridiske viden om situationen (som højst sandsynligvis er begrænset) at bestemme, hvorvidt han ønsker at fortsætte genoplivningen.

Hvis døden indtræffer, bør den hjælpende læge følge anbefalingerne i Aerospace Medical Associations publikation, ”Managing In-Flight Medical Events”. Den angiver at ”eftersom juridiske kriterier for at erklære en passager for død varierer fra land til land, har flyselskaber en anden politik. Hvis døden er indtruffet om bord et fly, bør den medicinske fagperson, der har ydet assistance, begrænse sin yderligere involvering til at rådgive kabinepersonalet om, at piloten skal informeres om hændelsen, således at denne kan kommunikere det til rette myndigheder på jorden, og tage stilling til hvad der skal ske i flyet.”

Sammenfattende kan siges, at risikoen for at blive retsforfulgt efter at have ydet behandling om bord på et fly er meget lille. Dog kan læger og andet sundhedspersonale, der melder sig, ønske at sætte sig ind i de mulige civile, retslige og medicinske licens konsekvenser, der kan følge i deres hjemland, hvis de vælger at melde (eller ikke at melde) sig. I USA kan ”Medical Defence Societies” yde brugbar vejledning i sådanne tilfælde, inklusive sager der rejses i en anden stat end der hvor lægen har sin autorisation.

Generelt bør læger der melder sig til at yde medicinsk assistance om bord på fly holde sig til at yde assistance inden for områder de har kompetence til og overlade logistiske og kommunikative sager til kabinepersonale og piloter.

< Forrige side     Næste side >