27. Lufttransport af patienter i historisk perspektiv
Zone-Redningskorpset
oprettede en flyveambulance-tjeneste, da det i 1939 anskaffede sig en engelskbygget Monospar ambulancemaskine, som blev Danmarks første.
Den første luftevakuation (”air evac”) foregik angiveligt i luftballon under tyskernes belejring af Paris i 1870, hvor ballonen - udover at blive anvendt som observationsballon - også blev anvendt til at evakuere patienter. Det er betegnende for udviklingen af air evac-operationer, at disse fandt sted i forbindelse med militære aktioner. Efterfølgende eksempler herpå er ikke mindst USA’s engagementer i Europa, Japan, Korea og Vietnam, som medførte behov for at kunne få lufttransporteret mange sårede hjem. I 1943 blev således 173.500 sårede soldater fløjet hjem til USA, i 1944 var tallet 545.000 – og ved afslut-ningen af krigen i 1945 blev 1 million sårede luftevakueret. Dødsfald under transporten faldt i samme periode fra 6 pr. 100.000 til 1.5 pr. 100.000. En generel positiv udvikling i dødsfald under transport så man fra 1. verdenskrig over 2. verdenkrig til krigene i Korea og Vietnam. Foruden forbedrede luft-evakueringssystemer, skyldtes dette også de forbedrede traumatologiske interven-tionsmuligheder. Fordelene ved air evac var åbentbare og successen smittede efterhånden af på den civile patienttransport.
I sidste halvdel af 1900 udviklede den civile luftevakuation af patienter sig fra transport i air taxi med plads til en båre til flyvning i veludstyrede ambulancefly. Konkurrencen på området blev hård specielt i USA, hvor det amerikanske forsvarsministerium måtte udstede en bestemmelse om, at de militære air evac-systemer ikke måtte anvendes civilt, hvis et civilt firma kunne løse opgaven tilsvarende godt. Denne ordning blev senere også anvendt i andre vestlige lande som f.eks. Danmark.
Et ganske særligt civilt air evac system blev tidligt udviklet i Australien, hvor the Flying Doctors hurtigt kunne komme behandlingskrævende patienter til hjælp over store afstande ved hjælp af deres fastvingede fly. Og hvis tilstanden krævede det, kunne patienten tages med tilbage til et behand-lingscenter. En særlig udfordring har air evac til aktiske og antaktiske områder været. Medicinsk udstyr og uddannelse af de ledsagende læger har med årene udviklet sig til et avanceret niveau. Sørednings-tjenester til SAR (search and rescue) har ligeledes udviklet sig med helikoptertjenester med flyvende læger som opererer i alt slags vejr.
Nutidens luftevakueringstjenester og ambulanceflyvninger foretages stort set udelukkende af civile fir-maer. Tilknyttet disse, er særlig uddannet og sprogkyndigt personale, ligesom et korps af speciallæger med uddannelse inden for flyvemedicin er tilknyttet. Stort set alle typer syge og sårede kan i dag således luftevakueres forudsat omhyggelig forberedelse foretages og de rette ressourcer anvendes.
00. Forside
00. Forord
00. Medarbejdere
02. Planlægning af patienttransport med fly
03. Luftfartsselskabernes krav til patienttransporter
05. Ruteflytransport af handicappede
09. Gastro-intestinale lidelser
10. CNS lidelser
11. Øre / næse / hals lidelser
12. Øjenlidelser
14. Gynækologiske problemer og graviditetsproblemer
15. Transport af syge børn og nyfødte
18. Cancerlidelser
19. Øvrige medicinske lidelser
21. Brandsår og plastikkirurgiske problemer
22. Luftsyge
23. Jet lag
24. STEP systemet
26. Førstehjælp ombord, juridiske overvejelser
27. Lufttransport af patienter i historisk perspektiv
28. Ilttilskud under flyvning - et resumé
Seneste opdatering: 24 - 02 - 2020